Norges historie for folkeskolen (1895), s. 44 (skann 46)

44 Erik af Pommern. de 3 riger. Nordmændene holdt fast ved det gamle arvekongedømme. De satte sig ikke imod, at arvekongen deres ogsaa blev valgt til konge i de andre 2 riger; men de bandt sig ikke til noget bestemt samlag. Margreta raadde for styringen til sin dødsdag, men styrde ikke hvert rige ,efter egne love». Derimod vilde hun, at alle 3 riger skulde smelte sammen til et; derfor satte hun ind embedsmænd, som var udlændinger i det landet, de skulde virke. Mest holdt hun sig i Danmark, helst fordi det laa nærmest Tyskland, som da var mønsterlandet for de nordiske stormænd. I Danmark havde hun ogsaa mest at gjøre, da hun tog paa at strides med de holsteinske grever om Slesvig. Mindst kom hun til Norge, og fra Danmark kunde hun ikke styre landet ordentlig. Erik af Pommern (1389—1442) holdt frem paa samme vis. For at lægge Slesvig under sig skrev han ud mandskab fra alle 3 lande og la paa svære skatter; men han vandt ikke noget med det, for de holsteinske greverne fik hjælp af hanseaterne, som ikke likte, at Erik tog told af de skibe, som gik gjennem Øresund. I denne ufreden herjed tyske sjørøvere Bergen 2 gange, og brændte en stor del af byen. Dansk lensvæsen blev indført. Istedenfor de gamle sysselmænd satte Erik ind lensmænd og fogder, helst danske og tyske. Somme fik alle indtægter af lenene mod en aarlig afgift og pinte da saa meget, de kunde, ud af folk. Ingen holdt styr paa dem. I Tunsberg len klaged bønderne over de svære skatter og sa, det var bedre at give fra sig gaardene og fly fra lenet. I Sverige for de fremmede fogder ikke bedre frem. Om en fogd i Dalarne siges det, at han spændte bønder for plogen og kvinder for høilæsset, naar de arbeidde paa gaarden hans, og de udpinte heste ikke orked længer. Dalkarlene klaged for kongen; men da denne ikke brydde sig om det, reiste de sig. Engelbrekt Engelbrel var høvdingen deres. Han fik med sig bønder fra alle svenske landskab og drev udlændingerne ud af landet. Da dette gik saa godt, slutted flere del d sig til reisni Der var ikke mindre mod og mandskab i de norske bønder. Søndenfjelds reiste de sig med Amund Bolt til høvding. De tog Oslo, og udlændingerne blev viste ud af landet paa alle ting. Mindre tag var der i de norske adelsmænd. Længe havde stori dsætterne været i tilt og flere holdt paa at dø ud. Stormændene slutted sig ikke til reis-

Norges historie for folkeskolen (1895) s. 44 skann 46

Siter