Norges historie for folkeskolen (1895), s. 40 (skann 42)

40 Magnus Lagabøter. Erik Magnusson. Snorre gjemte sig i kjelderen; men de fandt ham og hug ham ihjel. Da var han 63 aar. Bager. Snorre skrev en samling norske kongesagaer, som blev kaldt Heimskringla efter de første ord i bogen. Disse sagaer gaar fra den ældste tid til slaget paa Re 1177. Sverres saga var skreven før, og Sturla Tordsson, brorsøn til Snorre, skrev sagaen til Haakon Haakonsson, som er den sidste kongen, vi har en hel saga om. Snorre har ogsaa skrevet Den yngre edda. Dette er en lærebog i skaldekunst. Kongespeilet blev skrevet i Norge. I denne bog taler far og søn med hverandre. Sønnen spørger, og faren svarer og fortæller om land og sjø og siger, hvorledes en kjøbmand skal bære sig ad, og hvorledes den, som vil bli hirdmand, skal stelle sig. Af den bog kan vi skjønne, at fædrene vore var oplyste og skikked sig vel. Magnus Lagabøter (1263—80) lod den skotske kongen faa Sudrøerne for en aarlig afgiftt Han blev kaldt Lagabøter, fordi han bedred lovene. Før havde hver landsdel havt sin lov; men de gamle lovene passed ikke længere. Af Frostaog Gulatingsloven og nye paabud gjorde Magnus derfor en lov for hele landet, og lagtingene vedtog denne landsloven. Den skulde i sine hoveddrag ikke kunne forandres; men kongen og hans «gode mænd» skulde efter den give ud mindre vigtige retterbøder, som kunde trænges. Bænderne skjønte nok mindre paa sligt nu, siden lovene skulde gjælde hele riget, og da Magnus ligesom far hans var en god konge, mente de, at kongen greidde sagerne bedst. De sysled bare med gaardene sine og kom mere og mere udenfor det offentlige livet, saa det snart blev slut med det gamle selvstyre. Med det sterke kongedømme fulgte megen stas. Lendermændene blev kaldt baroner og skutelsvendene riddere. Stormændene havde før faret til udlandet og drevet handel; men nu holdt de sig for gode til dette, og smaafolk havde ikke penge til det. Magnus gav derfor Lybeck og andre tyske byer ret til at handle i Norge, og fra den tid kom handelen mere og mere i hænderne paa udlændinger. Erik Magnusson (1280—99) var bare 12 aar, da far hans døde. I førstningen styrde baronerne for ham. – Mor hans var en dansk kongedatter; men den danske kongen vilde ikke ud med arven hendes; derfor fik Norge en lang ufred med Danmark. Tuyskerne slog sig i lag med danskerne, for de vilde ha større handelsret i Norge. Alv Erlingsson til Tornberg paa Ringerike herjed i Danmark og tog flere danske

Norges historie for folkeskolen (1895) s. 40 skann 42

Siter