SKARD English

Norges historie for folkeskolen (1895) s. 41 skann 43

Haakon Magnusson. Magnus Eriksson. 41 og tyske skibe; men saa la tyskerne sig med en stor hær i Øresund og hindred al tilførsel til Norge. Da maatte Erik forlige sig med dem og give dem større ret end før. Men med Danmark holdt ufreden paa, og nordmændene herjed svært. Erik var syglig og blev ikke gammel. Haakon Magnusson den ældre (1299—1319) var en kraftig konge. Han søgte at hjælpe op handelen indenlands og var streng mod de tyske kjøbmænd. De fik ikke sælge i smaat og maatte betale told og skat. Stormændene havde været haarde med bønderne, da bror hans var konge; men nu fastsatte Haakon, at der ikke længer skulde være lendermænd i landet. Han havde ogsaa skarpt tilsyn med sysselmændene. Ikke heller taalte han, at presteskabet tog sig for megen magt, Nu var det fuldført det verket, som Sverre og kongerne efter ham havde stridt for, at al styremagt skulde være hos kongen. I striden med Danmark havde nordmændene overtaget. Endelig blev der fred. Istedenfor morsarven fik Haakon eiendomme og len i Halland. Haakon bygde borgene Akershus, Baahus og Vardøhus. Han havde ingen søn. Hans datter Ingebjørg blev gift med hertug Erik i Sverige og fik med ham sønnen Magnus. Erik og hans bror kong Byrge var uvenner. Byrge fanged Erik ved svig og lod ham sulte ihjel. Haakon tog sig nær af dette. Da han kjendte, det lakked mod enden med ham, kaldte han til sig nogle af Norges bedste mænd og tog den ed af dem, at de aldrig skulde give udlændinger del i den norske styrelse. Han skjønte, dette vilde være til ulykke for landet. Kort efter døde han 1319. Paa mandssiden var han den sidste kongen af Harald Haarfagres æt. VI. Norge i samlag med Sverige og Danmark 1319—1537. Magnus Eriksson (1319—55) fik Norge efter morfar sin, og paa samme tid blev han valgt til konge i Sverige. Hvert land skulde styres for sig selv, og kongen skulde være lige længe i hvert rige. Magnus var mild og blid, men for veik til at styre 2 lande. Tit maatte han holde sig for længe i Sverige, og dette var Norge ilde tjent med. Svære ulykker kom over landet. Domkirken i Nidaros blev næsten ødelagt af ild, netop da den var paa det prægtigste. I Guldalen blev elven stanset af jordskred, og da den
Skann 43 av Norges historie for folkeskolen (1895)
Skann i full størrelse hos Nasjonalbiblioteket

Siter

Læreplanatlas. «Norges historie for folkeskolen (1895), s. 41». Versjon 2026-09-28. /boker/vellesen-sars-norgeshistorie-1895/s/43/