Norges historie for folkeskolen (1895), s. 36 (skann 38)

36 Baglerne. kede til strid. De mødte birkebeinerne paa Kalvskindet. Mange faldt. Erling fik banesaar af et spyd, og Magnus flydde. Nu vokste Sverres magt, og navnet birkebeiner blev et hædersnavn. Men endda havde Magnus de fleste paa sin side, og han fik ogsaa hjælp fra Danmark. Ligevel vandt Sverre, hver gang de mødtes, for han var en ualmindelig høvding og birkebeinerne de bedste hærmænd, som har været i Norge. Det sidste slag mellem dem stod i Norefjorden i Sogn. Der kom Magnus uventet over Sverre og havde dobbelt saa mange folk; men birkebeinerne tog først paa de mindste skibene hans, og mandskabet maatte fly op paa de største. 4 af disse blev da saa tungt ladde, at de sank. Mange gjæve stormænd fra Viken og Vestlandet satte livet till Magnus kasted sig i sjøen og blev. Han var da 28 aar. Nu la Sverre under sig hele landet. Ved hjælp af smaafolk var han kommen til magten, og nu hjalp han disse op. Nogle birkebeinere fik gode gaarde, andre rige giftermaal ; somme blev lendermænd og somme sysselmænd, det vil sige kongelige embedsmænd, som blandt andet skulde ta imod skatter for kongen. Sverre satte ogsaa ind lagmænd. Disse skulde tyde lovene for folk og hjælpe de smaa til ret. Baglerne. Men ufreden tog snart til igjen, for stormændene kunde ikke taale, at arbeidsfolk og husmænd steg saa høit op, og mange smaafolk vilde ogsaa kjæmpe sig frem ligesom birkebeinerne. Flok paa flok reiste sig mod Sverre. Høvdingerne deres gav sig ud for kongssønner, om de ikke var det. Men Sverre slog den ene efter den andre. Haardest blev kampen med presteskabet, som Sverre kom i strid med, fordi han ikke vilde, erkebispen skulde ha saa store indtægter, som Erling Skakke havde gaat ind paa. Erkebisp Erik flydde til Danmark og fik siden paven til at lyse Sverre i ban, det vil sige lyse ham ud af kirkesamfundet. De, som holdt med ham, blev ogsaa banlyste. Kirkerne skulde stænges og presterne bare ha lov til at døbe børn og meddele sakramentet til dem, som laa paa det sidste. Bisp Nikolaus Arneson i Oslo flk geistlige og verdslige høvdinger til at slaa sig sammen for at ta ham afdage. Denne flok blev kaldt bagler af bagall, det er bispestav. Bispen fulgte selv baglerhæren og egged til strid. Engang sa han, at sverdene til birkebeinerne ikke kunde bide, fordi de var bansatte; men da baglerne kort efter fik kjende, at de bed, sa han, at djævelen var løs og hjalp Sverre. I Oslo samled baglerne engang 15 000 bønder; men Sverre drev dem fra hverandre og slog baglerne gang

Norges historie for folkeskolen (1895) s. 36 skann 38

Siter