Norges historie for folkeskolen (1895), s. 17 (skann 19)

* 22 Den sidste hedenske styrer dør. Olav Trygvason 17 natten holdt jarlen sig vaagen; men Kark sovned og bar sig fælt ad isøvne. Jarlen vækked ham og spurte, hvad han drømte. Nu drømte jeg,* sa Kark, ,at jeg var paa Lade, og kong Olav la en guldring om halsen min.* Jarlen sa: «Kong Olav vil lægge den blodrøde ringen om halsen din. Vogt dig og svig mig ikke!» Siden holdt begge sig vaagne, for den ene var ræd den andre. Mod dag sovned jarlen. Da tog Kark kniven og skar hovedet af ham og bar det til Olav Trygvason paa Lade. Olav lod den troløse trælen halshugge og hængte jarlens hoved i en galge, og folket skreg og kasted sten paa det. Olav Trygvason (995—1000). Da Erikssønnerne havde dræbt kong Trygve, flydde Astrid, konen hans, ud paa en holme i et vand. Der fik hun en søn, som hun kaldte Olav. Hun holdt sig skjult paa holmen hele sommeren; men da høsten kom, drog hun til far sin. Om vaaren sendte Gunhild kongemor bud efter gutten, og da rømte Astrid til Sverige; men ogsaa der vilde Gunhild ta kongebarnet, og nu skulde Astrid fly til Gardarike eller Rusland ; men paa sjøen kom der vikinger og tog baade hende og barnet. Olav blev skilt fra mor sin og solgt. En mand fra Estland gav en god kufte for ham, og hos ham var Olav i 6 aar. Saa kom Sigurd Eriksson til Estland for at kræve skat for kongen i Gardarike, og da han fik vide, at Olav var hans egen søstersøn, kjøbte han gutten og tog ham med til kongsgaarden, og der blev Olav oplært, som det kunde passe for en kongesøn. Da Olav var 18 aar, for han i viking. Først kom han til Vendland (Pommern) og Danmark. Flere danske og norske vikinger slog sig sammen og tog ham til høvding. I lang tid hefjed han i England, Skotland og Irland. Han var den største idrætsmand af alle de nordmænd, som der er sagn om. Han kunde gaa udenbords paa aarerne, naar hans mænd rodde, og lege med 3 haandsverd, saa det ene altid var i veiret. Han hug lige godt med begge hænder og skjød med 2 kastespyd paa en gang. Han var stor og sterk og saa lig Haakon den gode, at 2 ikke kan være ligere hinanden; derfor tog nordmændene vel imod ham, og hele landet samled sig under ham. Paa vikingetog havde Olav lært kristendommen at kjende, og da han var bleven konge i Norge, vilde han straks kristne nordmændene. I Viken kjendte folket noget til den kristne lære. Mange af høvdingerne var kongens slegtninger, og da han loved dem magt og ære, lod de sig døbe. Folket gjorde for det meste som høvdingerne; men var der nogen, som sa imod, refsed han dem strengt. Nogle lod han dræbe; nogle 2

Norges historie for folkeskolen (1895) s. 17 skann 19

Siter