Norges historie for folkeskolen (1895), s. 16 (skann 18)

16 Haakon Ladejarl. Den sidste hedenske styrer dør. fangen med 30 mand. De blev satte paa en stok, og fødderne blev bundne med et reb. Torkel Leira skulde halshugge dem. Da han havde hugget hovedet af 18, kom han til en haarfager mand, som holdt frem haaret sit og bad, de ikke skulde gjøre det blodigt En mand tog haaret og holdt fast, og Torkel hug til; men vikingen rykte hovedet til sig, saa hænderne blev hugne af paa den, som holdt. Da ropte vikingen: ,Endnu er ikke alle jomsvinkinger døde.* Han fik liv og fred af Erik jarl, søn til Haakon. Men da sa Torkel: ,Om du, jarl, vil unde alle disse mænd fred, saa skal aldrig Vagn slippe med livet,* og saa svinged han oksen og vilde hen til Vagn; men en viking kasted sig for benene hans, saa han dat. Da tog Vagn øksen og hug Torkel ihjel. Men Erik jarl sa: «Vil du ha liv og fred, Vagn?» «Det vil jeg,* svarte Vagn, ,hvis vi alle faar det.* ,Løs dem af rebet!» sa jarlen, og det blev gjort. Den sidste hedenske styrer dør. Da Haakon Ladejarl havde vundet over jomsvikingerne, styrde han som en konge. Bønderne holdt af ham, for der var gode aaringer og fred. Men han kunde ikke bære sin lykke. Han blev stolt og voldsom og saa usedelig, at folk ikke fik ha døtrene sine i fred for ham; derfor blev han forhadt. I Guldalen var der en mægtig bonde, som hedte Orm Lyrgja. Gudrun, konen hans, var fra Lunde og blev kaldt Lundesol, fordi hun var saa vakker. Jarlen sendte nogle træler for at hente hende til sig. Orm bad dem sætte sig ned og æde til kvelds; men medens de aad, samled han mange folk, og nu vilde han ikke lade Gudrun følge med dem. Trælerne blev sinte og loved ondt. Men Orm lod budstikken gaa omkring, og folk samled sig for at ta jarlen af dage. Jarlen flydde og tog sin træl Kark med. Der var is paa Gula med aabne huller. Jarlen drev hesten sin ud i et hul og la kappen sin efter paa isen, for at bønderne skulde tro, han var druknet. Siden for han til Tora paa Rimul, som havde været veninden hans, og bad hende gjemme ham nogle dage. Tora vidste bare et sted, hvor folk ikke vilde lede efter slig en mand, og det var under svinebølet. Kark grov en stor grøft og la trær over. Saa gik jarlen og Kark ned i grøften, og Tora havde muld og møg over og drev svinene ovenpaa. Paa den tid kom Olav Trygvason til Trondhjem, og bønderne tog ham straks til konge. Saa gav de sig til at lede efter jarlen. De kom ogsaa til Tora paa Rimul, men fandt ham ikke. Da steg Olav op paa en sten og talte til folket. Han loved penge og ære til dem, som tog jarlen afdage. Dette hørte Kark og jarlen; de havde lys med sig. Jarlen sa: «Hvorfor er du saa bleg og stundom sort som jord? Er det ikke saa, at du vil svige mig?» ,,Nej,* sa Kark. Om

Norges historie for folkeskolen (1895) s. 16 skann 18

Siter