Norges historie for folkeskolen (1895), s. 15 (skann 17)

- Haakon Ladejarl. 15 Gudrød og Trygve, som var underkonger i Viken. Det blev uaar og slut med fisket. Folk trodde, det var, fordi kongerne aldrig bloted, men rev ned flere haav. Da de ogsaa tog store skatter og for haardt frem, blev de forhadte. Trønderne tog Haakon Sigurdsson Ladejarl til høvding; men han maatte fly til Harald Blaatand i Danmark. Der fik han hjælp. Harald Blaatand og Haakon Ladejarl narred Harald Graafeld ned til Danmark og lod ham dræbe, og saa tog de til Norge med en hær. Nordmændene gav sig frivillig under dem, og de 2 Erikssønner, som endnu var ilive, flydde til Orknøerne. Haakon Ladejarl (965—95) fik nu landet norden- og vestenfjelds. Paa Østlandet styrde smaakonger. Alle skulde betale skat til danekongen. Men saa vilde den tyske keiseren være herre over Harald Blaatand og tvinge ham til at kristne dem, som stod under ham. Harald fik hjælp fra Norge. Haakon kom med en stor hær og slog tyskerne ved Danevirke. Saa tog han paa hjemveien. Men da kom tyskerne igjen. Harald mødte dem med danehæren, men tabte og maatte love at faa jarlen døbt og kristendommen indført i Norge. Da laa Haakon for modvind i Limfjorden. Harald bad ham til sig. Jarlen kom med faa mænd. Da tvang kongen ham til at lade sig døbe og sendte prester med ham. Men da jarlen seilte fra Jylland, satte han presterne iland, og fra nu af rev han sig løs fra danekongen og betalte ingen skatt Han bygde op de haav, som var nedrevne, og bad folk blote. Harald Blaatand gjorde derfor en færd til Norge. Hvor han kom, brændte han gaardene; men da jarlen kom med en hær, vaaged han sig ikke i kast med ham, men for hjem igjen. Siden fik han banesaar i slag med sin egen søn, Svein Tjugeskjeg, som blev konge efter ham. Jomsvikingerne var gjæve nordiske kjæmper, mest daner. Ingen fik være med i deres lag, uden han var mellem 18 og 50 aar, og han maatte ikke være ræd eller give sig for nogen ting. I gravølet efter Harald Blaatand loved Sigvalde jarl, høvdingen deres, at han inden 3 vintre skulde fælde Haakon Ladejarl eller drive ham ud af Norge, og de andre jomsvikinger, at de skulde følge ham. Dagen efter for de afsted med 60 store skibe. De vilde komme uventende over ham. Men Haakon fik spørge det og mødte dem i Hjorungavaag paa Sondmoøre med 180 mindre skibe. Det blev en haard strid. Jomsvikingerne skjød igjennem de norske skjolde, og brynjen til jarlen blev sønder. reven af pile og kastespyd. Da ofred han sin 7-aarige son Erling til æserne for at vinde. Jomsvikingerne fik en haglskur imod sig, og nogle sa, de saa trolde paa de norske skibe. Da flydde Sigvalde jarl med 35 skibe. Mange jomsvikinger blev nedhugne. Bue Digre tog en kiste med guld under hver arm og kasted sig i sjøen. Vagn Aakessøn blev

Norges historie for folkeskolen (1895) s. 15 skann 17

Siter