Norges historie for folkeskolen (1895), s. 11 (skann 13)

7 Harald Haarfagre. Gutorm Sindre. 11 sine og reiste til øerne ved Skotland. Derfra gjorde de vikingetog til Norge; men saa tog Harald vestover med en hær og la under sig Hjaltland og Orknøerne og satte en jarl over dem. Fra den tid vendte udvandringsstrømmen sig mod Island. Island blev fundet af nogle, som skulde til Færøerne, men tog for langt mod nordvest. De kaldte det Sneland, fordi der var sne paa fjeldene. Siden drog Floke fra Rogaland afsted. For han tog ud, bloted han og helliged 3 ravne, som skulde vise ham veien. Da han kom ud paa havet, slap han den ene ravnen efter den andre. Den første kom snart til ham igjen, og den andre tog tilveirs; men den tredje fløi foran skibet, til landet blev fundet. Floke, som siden kaldtes Ravner-Floke, seilte næsten rundt øen, men likte ikke landet. Han kaldte det lsland. Men Toralv, en af mændene hans, roste det svært. Han sa, der drypped smor af hvert straa; derfor blev han kaldt Toralv Smer. To aar efter slaget ved Havrsfjord drog Ingolv fra Søndfjord til lsland. Han tog med sig hoisæde-stolperne, som var udskaarne med gudebilleder. Da han kom nær oen, kasted han dem i sjøæn. Der de drev iland, trodde han, guderne vilde, han skulde bo. Han fandt dem i Roøykjavik, og der bygde han sig hus og satte stolperne ved høisædet. Ingolv var den første, som satte sig ned paa Island; men flere kom efter og tog land («nam land*) der. Landnamstiden varde i 60 aar. Udvandringen var til skade for Norge, da det var de rigeste og mest oplyste, som vandred ud. Harald tog gaardene deres. Nogle gav han herserne i len, og nogle lod han aarmænd (gaardsfogder) drive til indtægt for sig. Nordmændene opretted en fristat paa lsland. I denne havde høvdingerne mest at sige. De mægtigste hovdinger satte haav paa gaardene sine. De blev gaader og forestod ofringen. Øen deltes i gaadord (hered eller tinglag)) Gaaden nævnte ud domsmænd og var ordfører paa tinget. Hvis folk ikke kunde bli forligte paa heredstinget, skulde sagen afgjores paa altinget. Dette var et fællesting for hele øen. Det blev holdt hvert aar ved midtsommerstid paa Tingvellir ved Øksaraaen og varde i 14 dage. Her blev ogsaa love vedtagne. Gaaderne valgte en mand, som skulde lære lovene udenad og sige dem frem for folket. Han blev kaldt lovsigemand. Til altinget stimled folk sammen som til et marked, nogle for moros skyld og nogle for at udrette erender. Tit blev giftermaal aftalte der. Gutorm Sindre. Harald havde mange ustyrlige sønner. De jagte væk jarlerne og slog hverandre ihjel. Da Harald var 70 aar, maatte han skifte riget mellem dem, som var igjen, og gjøre dem til underkonger. De skulde ha halve skatten ; men selv skulde han være overkonge og ha den andre halvparten. Ligevel var der strid mellem dem. Erik Blodøks dræbte Bjørn Farmand, og Halvdan Svarte, bror deres, vilde hevne drabet; men Erik fik hjælp af far sin. Hærene mødtes paa Reinssletten ved Trondhjemsfjorden. Men saa stod der frem en gjæv skald, som hedte Gutorm Sindre. Han havde digtet et kvad om Harald og Halvdan, og for dette havde de lovet,

Norges historie for folkeskolen (1895) s. 11 skann 13

Siter