En liden Norges Historie for de første Begyndere (1874), s. 22 (skann 22)

22 Almuen holdt sig til sine «Munkeprester,» og det hændte jævnlig, at de nye danske Prester blev ihjelslagne eller jagede bort. Vankundighed og Overtro greb om sig rundt i Landet, og det blev intet gjort for at udbrede ypfysning blandt Folket. Presterne brugte heller ikke Alm et Maal, alle Religionsbøger var danske ligesom Presterne, og det varede længe, førend Bønderne vante sig til ogsaa i Kirken at forstaa dette endnu fremmede Sprog. Nordmanden Geble Pedersson, den første lutherske Bisp i Bergen, var en af de faa, som søgte at rette paa denne slette Tilstand. – I de sidste tre Aar af Kristians Regjering sik Bergen en dygtig Lensherre i Kristofer Valkendorf; han kuede Tyskerne der, saa de aldrig mere kom til sit gamle Vælde. Kristian dode Nytaarsdag 1559 og efterfulgtes af sin Son Fredrit 2. 22. Fredrik den anden fik nogle Aar efter Faderens Død Ufted med den svenske Konge Erif 14, Gustav Vasas Søn. Det var den blodige syvaarige Ufred. Ophavet til Krigen var især, at de danske Konger havde taget det svenske Vaaben, tre Kroner, op i det danske Vaaben. Tilsjøs var de Danske oftest uheldige, skjønt de havde dygtige Anførere; men tillands vandt de under Daniel Ranzau en stor Sejer over en langt større svenst Hær. I Norge forte Svenskerne Krigen med stor Haardhed, og derved lagdes Grunden til det ggelige Folkehad, som saa længe derefter varede mellem de Svenske og Nordmændene. En svensk Hær under Franskmanden Klaudius Kollart besatte Throndhjem og tog Stenviksholm; men, da Lensherren i Bergen sendte Hjælp, blev Svenskerne jagne bort og Kollart ført som Fange til Kjøbenhavn. I det Søndenfjeldske herjede Svenskerne grumt; Ha mar Domkirke blevbrændt, ligesaa Sarps borg. Akershus blev ogsaa kringsat af Svenskerne, og Borgerne i Oslo maatte efter Lensherrens Befaling brænde sin By, for at Fienden ikke skulde have noget Tilhold der. Erik 14 blev afsat under Krigen, og med hans Broder Johan 3 kom Freden istand i Stettin 1570. Begge Riger fik da Ret til at have de tre Kroner i sit Vaaben, den svenske Konge maatte

En liden Norges Historie for de første Begyndere (1874) s. 22 skann 22

Siter