En liden Norges Historie for de første Begyndere (1874), s. 21 (skann 21)

men Bonderne i Thrøndelagen gjorde et heftigt Opløb; Vincens Lunge blev dræbt, og Kongens Sendemænd fængsledes. Falsgreven maatte imidlertid snart give op sine Krav, og, da Danskerne fremdeles havde Overtaget i det sydlige Norge, slap Erkebiskopen de fangne Sendemænd løs og gav dem Fuldmagt til at faa Fred istand med Kongen vaa det Vilkaar, at Norge skulde nyde stne gamle Friheder. Men Fredsvilkaarene blev ikke modtagne. Kon: gen maatte paa en Rigsdag i Kjøbenhavn 1536 love den danske Adel, at Norge ikke længer skulde være noget Kongerige for sig selv, men blive under Danmarks Krone som et dansk Landskab. Olav Engelbrektssøn holdt da alt for tabt, forlod Norge og døde snart efter i Holland. De faste Steder i Norge, som endnu ikke var i Kristians Hænder, overgav sig næsten uden Kamp. Kri stian afskaffede derpaa det norske Raad og lagde Norge under sig og det danske Nigsraad. Dog holdt han ikke aldeles sit Løfte til den danske Adel; thi Norge beholdt Navn af Kongerige og det meste af sine gamle Love. 21. Kirkeforbedringen indføres. Paa den samme Rigsdag i Kjøbenhavn 1536 blev den lutherske Kirke lovtagen. Biskoperne blev nu udelukkede af Rigsraadet og mistede al verdslig Magt. Kirkegodset blev Kronens Ejendom, Klostrene nedlagte, og de nye lutherite Biskoper skulde lyde under Kongen. I Danmark, hvor Luthers Lære overalt var præket, og hvor den havde talrige Venner, blev Budet om Kirkeforbedringen modtaget med Glæde. I Norge gik det anderledes; her var den nye Lære lidet kjendt, end mindre agtet. Kongen nøjede sig først med bare at afiætte Biskoperne og at inddrage alt Kirkegodset; man maatte endog lade Almuen beholde sine katolske Prester, indtil nye lutherske Prester efterhaanden blev hentede fra Danmark. Siden bød Kongen, at alt hvad Kirker og Klostre ejede af Værdi, skulde sendes ned til ham. Hans Høvedsmænd drog da om i Landet og plyndrede Kirker og Klostre saa fuldstændigt, at det lang Tid efter klagedes over, at Kirkekarene til Gudstjenesten var borte. Det var da ikke saa underligt, at Bønderne i Norge ikke skjønte, hvor meget bedre den nye Lære var end den gamle;

En liden Norges Historie for de første Begyndere (1874) s. 21 skann 21

Siter