Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 92 (skann 94)

92 vilde have nogen tysk eller dansk Konge, men at de helst ønskede sin fordums Drotsete Sigurd Jonssøn, som nedstammede fra det gamle Kongehus, og, hvis dette ikke kunde ske, da den gamle Kong Erik af Pomern, om han strax vilde komme til Norge og holde Fred med Sverige; hvis Erik ikke kom, vilde de have Kong Karl af Sverige til Konge og ingen anden. I det norske Raad opstod nu to Partier: det fædrelandssindede Parti, i hvis Spidse Erkebiskop Aslak Bolt og Ridderen Olaf Nilssøn til Talgø (i Ryfylke) stode, vilde have Karl Knutssøn til Konge og Forening med Sverige; det andet eller dansksindede Parti vilde have Kristiern af Oldenborg til Konge og Forening med Danmark; dette Parti lededes af Hart vig Krummedike fra Holsten og Biskop Jon af Oslo, en dansk Mand. Disse to Mænd bleve af det norske Rigsraad sendte ned til Kristiern for at erhverve Fred mellem Norge og Danmark og forpligtede sig før Reisen ved Ed til ikke at tilbyde Kristiern Kronen; men alligevel kaldte de, som om det var paa Raadets Vegne, Kristiern til Kongedømmet og kom tilbage med en stor dansk Hær til Osøslo, hvor de indesluttede Erkebiskopen og Raadet. Aslak Bolt maatte nødtvungen reise ned til Marftrand, og her ligesaa nødtvungen være med i at vælge Kristiern til Norges Konge. Baade Folk og Erkebiskop vare som rimeligt blevne opbragte over dette ulovlige og ugyldige Valg, og, saasnart den sidste havde faaet sin Frihed igjen, erklærede han sig igjen for Karl Knutssøn, som nu kom til Norge, hyldedes i Hamar og kronedes af Aslak Bolt i Throndhjem den 20de November 1449. Tre Dage efter Kroningen tilskrev man Kristiern et Brev fra Throndhjem, hvori der fortaltes, hvad der var skeet, og hvoraf Følgende hidsættes: Eder høibaarne og vær-

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 92 skann 94

Siter