Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 91 (skann 93)

91 vaa sig og blev hyldet i Danmark i 1440; Aaret efter blev han ogsaa hyldet og kronet i Sverige; her gik han ind paa Alt, hvad man forlangte af ham, og han var saa forhippen paa at faa dette Rige, at Svenskerne spottende sagde om ham: havde vi krævet Stjernerne paa Himlen af ham, havde han lovet os dem. Efter Opfordring fra Sverige og Danmark og ved Geistlighedens Hjælp blev han i 1442 ogsaa valgt og kronet til Norges Konge. Han forenede saaledes igjen de tre Riger; nu blev han ogsaa kronet i Danmark, og det endog som Erkekonge. At denne Tittel skulde betegne Danmark som Hovedriget, er let at indse. Kristoffer indkaldte igjen tyske Landsmænd og levede med dem i cy aghed og Glæde. Medens Folket under en Dyrtid sultede og maatte nøies med Barkebrød, reiste Kongen omkring i Sverige med saa stort Følge, at han hver Dag brugte 200 Tønder Rug til sine Heste; paa Grund af Tlaarene kaldtes han af Almuen med Øgenavnet Barkekongen. I dette Land var man derfor misfornøiet med ham, og, da man tillige klagede over de Sørøvertog, som hans Morbrode; foretog fra Gotland, svarede han leende: vor Morbroder sidder paa et Skjær, og han maa ogsaa have noget at leve af. I Norge gik ellers Landsstyrelsen godt; der føctes ingen Klage over ham, og hans Bestræbelser for at indskrænke Hansestædernes Handel vare meget rosværdige. Han døde allerede i Aaret 1448, omtrent 32 Aar gammel. 39. Karl I. Knutssøn. 1449—1450. Efter Kristoffers Død valgte de Svenske den før omtalte Karl Knutssøn til Konge; men i Danmark tog man atter en Tysker Kristiern, en Grevesøn fra Olden borg. Almuen i Norge erklærede derimod, at de aldrig i sine Dage

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 91 skann 93

Siter