SKARD English

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 76 skann 78

76 den skotske Konge Alerander 111, som vilde underkaste sig disse Øer; hans Flaade led her af meget svære Storme, og i et uheldigt Slag faldt mange af Kongens bedste Mænd; derpaa reiste han til Orknøerne, hvor han blev syg i Byen Kirkevaag. Under Sygdommen lod han læse i Bibelen for fig, dernæst lod han sig forelæse latinske Bøger; men det syntes ham for megen Møie at huske, hvad Alt betydede; siden lod han Nætter og Dage læse norske Bøger for sig; først Historier om hellige Mænd (Legender), og, da der ei var flere af disse, lod han læse Kongesagaerne fra Halfdan Svarte og fremdeles om alle Norges Konger efter hverandre. Løverdagen den 15 December 1263 sent om Kvælden, trængte Kongens Sygdom saa stærkt paa, at han mistede Mælet; nær idnat var Sverres Saga udlæst, og, da Midnat var leden, kaldte den almægtige Gud Kong Haakon fra dette Jordens Liv til største Sorg for dem, som tilstede vare, og for dem, som det siden spurgte. Da var Haakon 59 Aar gammel; før sin Død erklærede han, at Magnus var hans eneste gjenlevende Søn . Under denne Konge levede den berømte Sagaskriver, til hvis Værk vi i det Foregaaende saa ofte have henvist. Snorre Sturlassøn var født paa Island i Aaret 1178; han hørte til en anseet Æt, som regnede sin Slægt fra de gamle norske Konger. I sit tredie Aar mistede han sin Fader og kom efter dennes Ded i Huset hos den rige og lærde Jon Loptssøn; her tilbragte Snorre 16 Aar og offrede sig aldeles for Studeringer under Jons Veiledning. Snorre selv var fattig, men ved Giftermaal med en rig Prestedatter fik han en stor Formue, som han senere betydelig forøgede; han eiede 6 anselige Gaarde og havde saa mange Underhavende, at han kunde fremtræde paa Thinget med et Følge af over 800 Mand. !) Haak. H. S. Kap. 328–331.
Skann 78 av Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859)
Skann i full størrelse hos Nasjonalbiblioteket

Siter

Læreplanatlas. «Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 76». Versjon 2026-09-28. /boker/petersen-norgeshistorie-1859/s/78/