Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 72 (skann 74)

72 efter Julen, da Gutten og hans Moder nu vare reisetrætte. Men aldrig saa snart led det til Aften første Juledag, førend Syøsselmændene sendte Inga og Haakon videre; de kom forst til Lillehammer, reiste saa til Østerdalen og saa nord til Throndhjem. Paa denne Reise lede de stor Besvær af Frost og Sne og overnattede stundom i Skove og Sdemarker; engang blev Veiret saa haardt, at de ikke vidste, hvor de vare. Kongesønnen blev da overgivet til to Mænd, som vare dygtige Skiløbere; de droge afsted med Barnet og først langt om længe kom de til en Lade, hvor de sloge Ild og sørgede for Kongesønnen. Det dryppede i hele Laden, saasnart Sneen smeltede af Ilden, og de Fleste syntes, at det var bedre ude end inde; der var ingen anden Føde for Kongebarnet end Sne, som de smeltede i Munden paa ham; men naar de saa traf paa Bygderne, ydede Bønderne dem den største Hjælp, laante dem Rideheste og viste dem Veien. Det Besvær, som Birkebeinerne udholdt paa denne Reise, og den Frygt, hvori de svævede for sine Uvenner, førend de fik Haakon til Throndhjem, kan bedst sammenlignes med de Besværligheder, som Olaf Tryggvessøn havde, da han og hans Moder flygtede for Gunhild Kongemoder. Baglernes Høvdinger sendte stort Mandskab afsted for at oplede Barnet; men da de hørte, at Kongesønnen var kommen nord over Fjeldet, og at mange Birkebeiner havde sluttet sig til ham, og da desuden Veiret var haardt og Reisen tung, trøstede de sig ikke til at forfølge dem. Haakon fom endelig til Nidaros, hvor han blev godt modtagen og opsostret af Kong Inge og Haakon Galen. Alle gamle Birfebeiner bleve glade ved Kongesønnen, og de fore jevnligen for at besøge ham formedelst deres store Kjærlighed til hans Far og Farfar; og jevnligen tog to Birkebeiner ham og traf ham i Lemmerne mellem sig for Løiers Skyld, sigende,

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 72 skann 74

Siter