SKARD English

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 66 skann 68

66 meland; her traf de den Mand, som skulde blive Norges Konge og overvinde Magnus; dette var Sverre. Han var opdragen hos den færsiske Biskop Roe og holdt i Skole, indtil han blev voren og skulde vælge fin fremtidige Livsbane; Biskopen raadede ham til at vælge Prestestanden, hvortil han var opdragen. Sverre samtykkede, blev kronraget og viste fig saaledes for sin Moder Gunhild med de Ord, at det vel glædede hende med Tiden at kunne se ham som Prest, ja endog som Biskop; men hun brast i Graad og sagde, at han var fød til noget andet og høiere, end at være Prest; thi hans sande Fader var Kong Sigurd Mund, saa at han havde Ret til Norges Krone. Før havde Sverre troet, at hans Fader var Unas Kammager, men, da han fik sin virkelige Herkomst at vide, blev han meget tankefuld; thi det syntes ham vanskeligt at indlade sig i Strid med Magnus Konge og Erling Jarl om Riget, og paa den anden Side tyktes det ham ogsaa lidet mandigt at lægge Hænderne i Skjødet som en ringe Bondesøn, naar han var Søn af en Konge. Han opgav derfor Prestestanden og gjorde sig reisefærdig til Norge; her fik han høre, at hans Frænde Øystein Møyla havde ladet sig give Kongenavn af Birkebeinerne; men han ansaa det ikle raadeligt at forene fig med ham. Ofte kom han i Tale baade med Magnus og Erling og lokkede «snildelig mange Ting af dem og fik mange Hemmeligheder at vide, som de aldrig skulde have røbet, hvis de havde vidst, hvem han var, og hvad han førte i sit Skjold. Derpaa reiste han til sin Frænde Byrge Jarl i Østergøtland i Sverige og blev der om Julen; for ham aabenbarede han, hvem han var, men han fik ingen Hjælp her; thi Byrge understøttede netop paa den Tid Øystein Møyla. Derfra reiste han til Værmeland selv anden, og paa denne Færd led han meget
Skann 68 av Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859)
Skann i full størrelse hos Nasjonalbiblioteket

Siter

Læreplanatlas. «Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 66». Versjon 2026-09-28. /boker/petersen-norgeshistorie-1859/s/68/