Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 49 (skann 51)

49 gammel, til ham. Kongen saa bistert paa ham, men Harald saa Kongen lige i Ansigtet. Da tog Kongen Gutten i Haaret og ruskede ham; men han tog fat i Kongens Skjeg og rykkede i det. Da sagde Kongen: hevngjerrig vorder du i din Tid, Frænde). Efter Slaget ved Stiklestad var Harald, som vi hørte, reist til Myklegaard, hvor han var bleven Anfsrer for Væringerne, og derpaa havde han gjort mange Tog til icilien, i Asia og Afrika og kjæmpet med Araberne og jævnt faaet Seier og Bytte). Han kom ogsaa til Jerusalem, badede sig i Jordans Flod, som Pilegrimene havde for Skik, og gav store Gaver til Herrens Grav. Derpaa vendte han tilbage til Norge, regjerede kort Tid sammen med Magnus, og efter hans Død vedblev han som Enekonge Krigen med Svein Ulfssøn?). I det store Slag ved Nisaa i Halland tabte Svein aldeles. Harald havde her færre Folk, og mange mente, at det var bedst at flygte, men Kongen svarede, at før skulde alle ligge, den ene ovenpaa den anden, førend han vilde fly. Det var kun ved den norske Jarl Haakon Jvarssøns Hjælp, at Kong Svein kunde tage Flugten og redde sit L). Einar Thambarskelve var den Tid den mægtigste Mand i Throndhjem; men der var kun lidet Venskab mellem ham og Harald Konge; Harald raadede strengt, derfor kaldtes han Haardraade, og mangengang talte Einar paa Thinge Bøndernes Sag for Kongen. Engang kom Einar til Byen med 8 eller 9 Langskibe og næsten fem Hundrede Mand; han blev 1) Om Smaagutternes Lege fortæller Snorre i Kap. 359. ») Snorre Kap. 596—600. 3) Harald var i Fare ved Lessø og Limfjorden, men reddede sig ved List. Snorre Kap. 623 og 648. *) Læs i Snorre om Sveins Flugt og om Finn Arnessøns Fangenskab Kap. 654 og 656.

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 49 skann 51

Siter