SKARD English

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 33 skann 35

33 Olaf Haraldssøn, at ingen Mand maatte vove at nævne hans Navn, saa Kongen hørte det. Men Svenskerne vilde have Fred med Norge, og paa Thinget fremstod den svenske Lagmand Thorgny, en gammel Mand med langt hvidt Skjeg, og holdt denne Tale: andenlund er Sveakongens Sindelag nu, end det forhen har været; den Konge, som nu er, lader ingen Mand tale med sig, uden den, som han selv lyster at høre. Han begjærer at holde Norges Vælde under fig, som ingen Sveakonge før ham har begjært, og volder derved mangen Mand Uro. Nu er det vor Villie, vi Bønder, at du, Olaf Konge, gjør Forlig med Norges Konge, Olaf Digre, og gifter din Datter med ham. Vil du derimod igjen vinde under dig de Riger i fterleden, som dine Frænder og Forfædre der have havt, da ville vi alle følge dig. Men vil du ei gjøre det, vi forlange, da monne vi angribe dig og dræbe dig og taale ei længer Ulov og Ufred af dig. Saaledes have vore Forfædre gjort, da de styrtede fem Konger i en Nyr paa Mulething, og de vare ligesaa stolte som du. – Da maatte Kongen gjøre, hvad Bønderne vilde). Imidlertid drog Olaf om i Norge og ransagede om, hvorledes Christendommen holdtes, og, var der nogen, som ei vilde aflægge Hedenskabet, tog han sig dette saa ivrigt, at han jog nogle ud af Landet, men somme lod han lemlæste paa Hænder og Fødder eller stinge deres Øine ud, og somme lod han hænge eller nedhugge; da forsamlede 5 Smaakonger sig og vilde overfalde Kongen, naar han kom op til Htede) Læs i Snorre om Bjørn Stallares og Hjalte Skeggessøns Reise til Sverige for at faa Fred, om Thorgny og om Kongedatteren In gegerd, som Olaf skulde have, Kap. 351355 og Kap. 360 –365. Olaf blev senere gift med Ingegerds Søster Astrid. 3
Skann 35 av Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859)
Skann i full størrelse hos Nasjonalbiblioteket

Siter

Læreplanatlas. «Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 33». Versjon 2026-09-28. /boker/petersen-norgeshistorie-1859/s/35/