SKARD English

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 32 skann 34

32 rede ind i Gaarden henimod Stuen, saa de paa den anden Side af Gaarden Olafs Mærke komme vaiende, og lige efter det red Olaf selv ledsaget af 120 veludrustede Mænd; der var og Folk overalt mellem Husene. Kong Sigurd hilsede ftrar venligen fra Hesten sin Stifsøn Kong Olaf og hans Mandskab og bad ham at drikke en Skaal med sig. Aasta derimod gik hen og kyste sin Søn og tilbød ham at blive hos sig Derpaa tog hun ham i Haand og ledte ham ind i Stuen til Høisædet. Kong Sigurd fik Mænd til at tage deres Klæder i Forvaring og fodre deres Heste; selv gik han til sit Høisæde, og Gjestebudet blev gjort med stor Pragt. Derefter fik Olaf Hjælp af sin Stiffader og de oplandske Smaakonger; paa et Thing begjærte han, at Bønderne skulde tage ham til Konge over hele Landet og lovede, at han skulde holde de gamle Love og værge Landet mod udenlandske Høvdinger; herom talte han længe og snildt og fik megen Ros for sin Tale, og den forsamlede Mængde gav ham Kongenavn over hele Riget. Nu begyndte han strar sin Reise og bestilte Gjestebud for sig overalt paa Kongsgaardene. Om Vaaren samlede han en Hær og overvandt Svein Haakonssøn Jarl ved Nesje (tæt ved Fredriksværn); Svein flygog døde kort efter, og nu blev Olaf tagen til Konge overalt paa Thingene. Kong Olaf lod bygge en Kongsgaard i Nidaros og havde hos sig 60 Hirdmænd, 30 Gjester, som stode under Hirdmændene og brugtes til at forrette Kongens Ærinder, og 30 Huskarle, som gjorde det nødvendige Arbejde paa Gaarden. Sveakongen Olaf syntes helt ilde om, at Olaf havde taget hans Del af Norge og forjaget Svein Jarl; han sendte derfor Skattekrævere til Norge, og, da Olaf lod nogle af disse dræbe, fattede Olaf Skotkonung saa stort et Had til
Skann 34 av Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859)
Skann i full størrelse hos Nasjonalbiblioteket

Siter

Læreplanatlas. «Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 32». Versjon 2026-09-28. /boker/petersen-norgeshistorie-1859/s/34/