Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 178 (skann 180)

178 eller c) er Kjøbstadborger; eller d) i Kjøbstad eller Ladested eier Gaard eller Grund til Værdi af mindst 160 Spd. Ingen kan udøve sin Stemmeret, førend han offentlig til Thinge har svoret Konstitutionen Troskab. – Saasnart Storthinget er aabnet, udvælger det blandt sine Medlemmer en Fjerdepart, som udgjør Lagthinget; de øvrige tre Fjerdeparter danne Odelsthinget. – Det tilkommer det samlede Storthing a) at paalægge Skatter og Told, som gjelder for tre Aar; b) at aabne Laan paa Rigets Kredit; o) at bevilge de til Statsudgifterne fornødne Pengef ; d at gj midlertidige Gage- og Pensionslister. Ethvert Lovforslag skal først fremsættes i Odelsthinget, enten af et af dettes Medlemmer eller af Regjeringen, og sendes, naar det her er antaget, til Lagthinget. Bifalder ogsaa Lagthinget Forslaget, kan Kongen ved sin Underskrift sanktionere det, og da bliver det Lov. Nægter Kongen sin Sanktion til en af Storthinget fattet Beslutning, bliver den Lov uden Sanktion, naar den uforandret er antagen af tre efter hinanden følgende Storthing. – Den dømmende Magt er hos Rigets Høiesteret og de lavere Domstole. Kongen har Benaadningsret. Odelsthinget har Ret til at gjennemgaa Regjeringens Protokoller og kan paatale Forbrydelser, der begaaes af Statsraadets Medlemmer. Disse Forbrydelser paadømmes af Rigsretten, som bestaar af Lagthinget og Høiesteret. – Trykkefrihed finder Sted. Adel findes ikke. Privilegier maa ikke tilstaaes nogen. Med faa Undtagelser have kun Nordmænd Adgang til Embeder i Norge. Enhver Borger er værnepligtig. Norge har sit eget Pengevæsen og sit eget Flag.

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 178 skann 180

Siter