Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 177 (skann 179)

177 Sverige under en fælles Konge. Regjeringsformen er indskrænket monarkisk. Thronen er arvelig i Kong Karl Johans lige nedstigende mandlige Slægt. Skulde ingen arveberettiget Person være til, vælges Thronfølgeren af Norges Storthing og Sveriges Riges Stænder. Kongen er myndig med det fyldte 18de Aar. Hans Person er hellig, men Ansvarligheden paaligger hans Statsraad, som han vælger blandt norske Borgere, som ikke maa være under 30 Aar. Statsraadet skal bestaa af en Statsminister og mindst 7 (for Tiden 9) Statsraader. Ligeledes kan Kongen beskikke en Statholder. Statsministeren og to Statsraader skulle altid opholde sig hos Kongen, naar han er fraværende fra Riget. Kongen kan begynde Krig og slutte Fred og Forbund og fører den øverste Befaling over Norges Land- og Sømagt; dog udfordres Storthingets Samtykke til Benyttelse af Norges Krigsmagt til Angrebefrig. Kongen udnævner Embedsmænd, som med Undtagelse af Statsraadets Medlemmer samt nogle andre høie Embedsmænd ikke kunne afsættes uden Lov og Dom. Den lovgivende Magt er hos Folket, der repræsenteres ved Storthinget, og hos Kongen i Forening. Storthinget sammentræder hvert tredie Aar i Oktober Maaned i Kristiania. Overordentligt Storthing, til hvilket nyt Valg ikke finder Sted, kan Kongen til andre Tider sammenkalde. Storthingets Medlemmer udkaares af de stemmeberettigede Borgere særskilt for Byerne og Landet, saaledes at hver Byes og hvert Prestegjelds stemmeberettigede Borgere udvælge Valgmænd, som igjen udkaare Storthingsmænd, for Landets Vedkommende amtåvis. Stemmeberettiget er enhver, fom har fyldt fit 25de Aar, opholdt sig i Landet i 5 Aar og enten a) er eller har været Embedsmand; eller b) paa Landet eier eller paa længere Tid end 5 Aar har bygslet matrikuleret Jord; 12

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 177 skann 179

Siter