Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 169 (skann 171)

169 Kong Fredrik gav efter for Ønsket, og ved et Reskript af 2 September 1811 stiftedes det norske Universitet. Denne Efterretning modtoges overalt med Jubel; men paa den anden Side vidste man ogsaa, at denne af Nordmændene gjennem saa mange Aar gjorte Fordring nu ikke længere godt kunde være nægtet. Et Uaar i 1812 gjorde Hungersnøden frygtelig, og Barkebrød blev en almindelig Føde rundt om i Landet. Paa samme Tid bleve Pengene saa slette, at en Rigsdaler Papir ikke gjaldt mere end to Skilling Sølv, og en formelig Statsbankerot blev kort efter nødvendig. Danmark vedblev fremdeles at staa paa Napoleons Parti; Rusland ønskede Sveriges Bistand, og ved en Sammenkomst i Aabo i 1812 sluttedes et Forbund mellem Keiser Alexander og den nye svenske Thronfølger Karl Johan, ifølge hvilket Norge blev Sverige tilsikkret. Kort efter tiltraadte ogsaa England dette Forbund. Da Napoleon havde gjort sit uheldige Tog til Rusland, fordrede nu hans Fiender, at Fredrik skulde afstaa Norge Dette nægtedes, og den danske Thronarving, Prinds Kristian Fredrik, afsendtes som Statholder til Norge. Danmark havde nu Krig baade med England, Rusland, Sverige og Preussen, og efter Napoleons Nederlag ved Leipzig rykkede Karl Johan med en betydelig Hær ind i Holsten og tvang Fredrik den Sjette til den 14 Januar 1814 at slutte Freden til Kiel, hvorved Norge med Undtagelse af dets Bilande Island, Færøerne og Grønland afstodes til Sverige. Dermed var den mere end 400aarige Forening mellem Danmark og Norge opløst. 45. Aaret 1814. Norge som selvstændig Stat. Syttende Mai. Kristian Fredrik. Fjerde November. Fire Dage efterat Kielerfreden var sluttet, skrev Kong

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 169 skann 171

Siter