SKARD English

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 170 skann 172

170 Fredrik den Sjette et Brev til Nordmændene, hvorved han frasagde sig og sine Efterfølgere alle sine Rettigheder til Kongeriget Norge til Fordel for den svenske Konge Karl den Trettende og hans Efterfølgere paa Sveriges Throne. I samme Brev løsie han samtlige Nordmænd fra den Hyldings- og Troskabsed, de havde aflagt ham, og opfordrede dem til med Orden og Rolighed at gaa over til den svenske Regjering. Statholderen i Norge Prinds Kristian Fredrik ønskede nu selv flrar uden videre at blive udraabt til Konge, og han opmuntrede Nordmændene til at modsætte sig Svenskerne. For selv at se og høre, hvorledes Stemningen i Landet var, foretog han sig en Reise til Throndhjem. I Gudbrandsdalen gik Veien paa Isen nedenunder Kringen; her havde Dølerne forsamlet sig i den Tro, at han itke vilde reise det bekjendte Mindefted om deres Forfædres Seier ubeseet forbi. Det var sent om Kvelden og mørkt, da han fom; derfor var der Fakler i Beredskab. Han læste Indskriften paa Sinclairsstøtten og spurgte Mængden, om de ligesom Fædrene vilde vove Liv og Blod for Fædrelandet, og tilføiede, pegende paa Støtten, de sidste Linier af Sinclairsvisen: «ve hver en Nordmand, som ei bliver hed, saa tit han denne mon skue!» Da fortælles det, at en gammel Kjærring med en Skjaalygte i Haanden trængte sig frem og raabte: aa, lad mig faa se Prindsen, lad mig faa se Prindsen! – Prindsen svarede smi lende: se, du Mor, se bare! – Saa du er Kristian Fredrik? vedblev Kjærringen og holdt Lygten tæt op til hans Ansigt, som hun nøie betragtede, – det er vaffert Kjød og Blod i dig; men for veik ser du ud til at blive Norges Frelsermand. Overalt fandt Prindsen, at det var Folkets Ønske at forsvare Norges Selvstændighed; ved Kringen fordrede endog
Skann 172 av Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859)
Skann i full størrelse hos Nasjonalbiblioteket

Siter

Læreplanatlas. «Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 170». Versjon 2026-09-28. /boker/petersen-norgeshistorie-1859/s/172/