SKARD English

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 141 skann 143

141 heri vilde efterligne den forfængelige franske Konge Ludvig den Fjortende, brugtes langt flere Penge, end Statskassen kunde taale. Han havde stor Forkjærlighed for Alt, hvad der var tysk; den ene forsultne tyske Adelsmand efter den anden gjorde sin Lykke i Danmark; ved Hoffet talte man tysk, Presterne prædikede paa tysk, Skuespillerne talte tysk, og de høieste Embedsmænd vare Tyskere. For at skaffe sig en Støtte mod den gamle Adel oprettede han en ny høiere Adel af Grever og Baroner. Desuden indførte han Rang, Titler, og Ridderordener (Dannebrogsordenen og Elefantordenen). I Norge oprettedes Baroniet Rosendal og to Grevskaber, nemlig Laurvik Grevskab for Kongens Halvbroder, den norske Statholder Ulrit Fredrik Gyldenløve, og Tunsberg Grevskab for Schumacher, der nu blev optaget i Adeløstanden under Navnet Griffenfeld og udnævnt til Rigskansler. Kristian havde saaledes fulgt sin døende Faders Raad at gjøre en stor Mand af Schumacher, men han gjorde det ikke langsomt. Griffenfeld fortjente tilfulde al den Naade, Kongen viste ham; han er kanske den dygtigste Statsmand, Danmark har havt. Ogsaa i Udlandet anerkjendte man hans Storhed; Keiseren gjorde ham til Rigsgreve, og Ludvig den Fjortende kaldte ham en af Verdens største Ministre. Derfor fik han mange mægtige Misundere ved Hoffet, og der dannede sig en Sammensværgelse mod ham; han blev falskeligen anklaget for flere store Forbrydelser, men flere af de Handlinger, som udlagdes til Forbrydelser, vare netop de, for hvilke han som Statsmand fortjente størst Ros. Ligesaa uretfærdigt og ulovligt blev han dømt og ifølge Dommen ført til Retterstedet. Gulvet var beklædt med Sort, og Ligkisten stod ved Siden; Griffenfeld havde offentlig erklæret sin Uskyldighed og 5
Skann 143 av Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859)
Skann i full størrelse hos Nasjonalbiblioteket

Siter

Læreplanatlas. «Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 141». Versjon 2026-09-28. /boker/petersen-norgeshistorie-1859/s/143/