SKARD English

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 142 skann 144

142 Bøddelen allerede hævet Sværdet, da et Budskab fra Kongen 1676 udraabte, at Kongen havde benaadet ham med evigt Fængsel. Denne Naade er haardere end Straffen, udbrød Griffenfeld, og nu sattes han i Fængsel i Kjøbenhavns Kastel i fire Aar. Kongen savnede imidlertid snart Griffenfeld, og engang i Statsraadet, da man behandlede en vigtig Sag, sagde han: Grisffenfeld alene kjendte bedre mine Staters Tarv end mit hele Geheimeraad. Hans Avindsmænd bleve atter ængstelige, for at han skulde komme til Roret igjen, og fik ham flyttet til Munkholmens Fængsel ved Throndhjem. Her sad Griffenfeld i atten Aar; han fordrev Tiden med at læse og skrive; undertiden eraminerede han Disciplene i Throndhjems Latinskole, som kom over for at beføge ham. Men siden var man grusom nok til at berøve ham Pen og Blæk, og nu skrev han en hel Del Tankesprog paa Randen af sine Bøger med smaa Blystykker, som han rev af Ruderne, eller med Kul paa Væggen, eller med sin Diamantring paa Vinduesruderne. I 1698 fik han sin Frihed, men det følgende Aar døde han i Throndhjem af Stensmerte, 64 Aar gammel. Da han faldt i Unaade, blev hans Grevskab givet til Gyldenløsve; han solgte en Del, nemlig Jarlsberg Grevskab, til den norske Feltmarskalk, den tyske Friherre Wedel, Stamfaderen for den WedelJarlsbergske Familie. For at vinde de til Sverige afstaaede Landskaber tilbage, begyndte Kristian imod Griffenfelds Raad Krig med den svenske Konge Karl den Ellevte. Denne Krig førtes fra 1675 – 1679 i halvfemte Aar og kaldes den skaanske Krig, da den fornemmelig førtes i Skaane, hvor de Danske tabte Slagene ved Lund og Landskrona. I Norge kaldtes Krigen Gyldenløvsfeiden efter Statholderen. Tilsøs var de Danske heldige, da Nils Juel vandt et stort Slag i Kjøge-
Skann 144 av Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859)
Skann i full størrelse hos Nasjonalbiblioteket

Siter

Læreplanatlas. «Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 142». Versjon 2026-09-28. /boker/petersen-norgeshistorie-1859/s/144/