SKARD English

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 136 skann 138

136 i lang Tid holdt hemmelig; den bekjendtgjordes i Trykken førft i Aaret 1709. Norge, som siden 1537 havde været dansk Provinds, vandt forsaavidt ved Enevoldsmagtens Indførelse, som det nu kom paa lige Fod med Danmark, da Kongen regjerede med samme uindskrænkede Magt i begge Riger, og Regjeringens Bestræbelser gik nu ud paa ganske at sammensmelte begge Nationer. Adelens Magt blev betydelig indskrænket. Den maatte deltage i Skattebyrderne og led især ved Lenenes Inddragning stort Tab. Lenene, som efter de forrige Haandfestninger alene skulde besættes med Adelsmænd, vare en af Adelens væsentligste Indtægtskilder, da de Afgifter, som Lensherren maatte svare iil Kronen, vare meget ubetydelige i Forhold til de Indtægter, han havde af Lenet. Nu oprettedes Amter, som bestyredes af Stiftamtmænd og Amtmænd, og Statens Indtægter, som forøgedrs næsten til det Femdobbelte, viste hvor langt bedre denne forandrede Bestyrelsesmaade var. Kongens vigtigste Hjælper ved Kongelovens Udarbeidelse var Peter Schumacher, den senere saa berømte Griffenfeld Han var Søn af en Vintapper og født i Kjøbenhavn i Aaret 1635. Tolv Aar gammel blev han Student og ud mærkede sig i høi Grad ved Universi Da hans Fader fort efter døde i Fattigdom, tog Biskop Brokmand ham til sig i sit Hus, hvor Kongen blev opmærksom paa ham og lod ham i ser Aar reise udenlands paa offentlig Bekostning. Schumacher beføgie Tyskland, Italien, Frankrige og England og lagde sig især efter Statsvidenskaberne. I Aaret 1660 kom han tilbage fra sin Reise, og tre Aar efter fik Kongen selv Anledning til at overbevise sig om hans Dygtighed. Schumacher var den Tid i Tjeneste hos Vicekansler Vind, fra hvem han skulde overbringe Kongen et vigtigt Brev. Da Kongen
Skann 138 av Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859)
Skann i full størrelse hos Nasjonalbiblioteket

Siter

Læreplanatlas. «Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 136». Versjon 2026-09-28. /boker/petersen-norgeshistorie-1859/s/138/