Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 135 (skann 137)

kaldte Kongen en Rigsdag til Kjøbenhavn, hvor Udsendinge indfandt sig baade fra Adelen, Geistligheden og Borgerne. Adelen vægrede sig som sædvanlig for at deltage i Skattebyrderne; men de to andre Stænder, som lededes af Biskop Svane og Borgermester Nansen, holdt sammen og besluttede, at Haandfestningen skulde ophæves, og at man skulde overdrage Kongen Kronen arvelig paa Mands- og Kvindesiden. Adelen modsatte fig, og flere af dens Medlemmer vilde forlade Byen; men da tog man truende Forholdsregler; Stadens Porte bleve lukkede og Vagterne fordoblede. Dette hjolp, og Adelen gav efter. Riget var saaledes forvandlet fra et Valgrige til et Arverige. For nu at bestemme, hvorledes den nye Regjeringsform skulde være, og hvilken Magt der skulde tilkomme Arvekongen, udnævntes et Udvalg af Stænderne, som havde at fremkomme med Forslag til en ny Grundlov. De Adelige og Uadelige kunde ikke blive enige, og derfor foreslog Biskop Svane, at man skulde overdrage til Kongen selv at forfatte en ny Grundlov, som kunde være til Alles Gavn. Dette Forslag bifaldtes, og nu hyldedes Fredrik høitideligt som Arvekonge. Den nye Forfatning, som Kongen havde lovet af udgive, udeblev; derimod lod han opsætte et Dokument, ifølge hvilket han foruden Arveret skulde have fuld Enevoldsmagt til at fastsætte Regjeringsformen og Arvefølgen. Dette Dokument gik rundt om i Danmark og Norge og undertegnedes af de adelige Familiefædre, enhver geistlig Embedsmand og Udvalgte af Borgerstanden. Nogle Aar senere lod Fredrik forfatte den saakaldte Kongelov, som indrømmede Kongen den mest uindskrænkede Nagt; de eneste Forpligtelser, der paalagdes ham, vare, at han skulde bekjende sig til den lutherske Religion, at han skulde opholde sig i Riget, og at han ikke maatte dele det. Kongeloven blev 1660

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 135 skann 137

Siter