SKARD English

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 131 skann 133

131 ske Lensherre Ludvig Munk; men hun faldt senere i Unaade og forvistes fra Hoffet. Hun blev Moder til fire Sønner og otte Døttre; af disse var en gift med Hannibal Sehested og en anden, den trofaste men ulykkelige Eleonore Kristine, med Rigshovmesteren Korfig Ulfeld. I 1647 havde Kongen den Sorg at miste sin ældste Søn Kristian, der var udvalgt til Thronfølger og havde ført Regjeringen under Kongens Fraværelse i den tyske Krig. Aaret efter døde Kongen selv i sit 71de Aar. Under Kristians Regjering fik Adelen i Norge Hals og Haand over Bønderne paa de adelige Godser, det vil sige Ret til at lade dem sagsøge og afstraffe. Nordmændene paalagdes paa denne Tid at studere ved Kjøbenhavns Universitet; før havde de studeret i fremmede Lande, og isærdeleshed var Ronstoks Universitet bleven besøgt af Nordmænd . ) Videnskaberne trivedes godt; især tiltog Sandsen for Fædrelandets Historie; Peder Claussøn, Prest til Undal i Mandals Fogderi, oversatte de norske Kongesagaer og udgav en Beskrivelse over Norge, og den lærde Worm udgav Beskrivelse over Runestene i Norge og Danmark. Anders Sørenssøn Vedel, som harde været Hofprest under Fredrik den Anden, gjorde sig fortjent af at famle gamle Kjæmpeviser og oversatte den Danmarks Historie, som Saxo Gramaticus for over 350 Aar siden havde skrevet paa Latin. Kansleren Arild Huitfeldt skrev en Danmarks Historie til Kristian den Tredies Død. Biskopen i Throndhjem, Anders Arrebo, der har saaet Navn af den danske Digtekunsts Fader, skrev paa denne Tid sit Digt om Verdens Skabelse; men den bekjendte Astronom Tycho Brahe, hvis Observatorium paa Øen Hven i Øresund besøgtes af Konger og berømte Videnskabsmænd, maatte under Kongens Mindreaarighed vandre i Landflygtighed. 1648
Skann 133 av Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859)
Skann i full størrelse hos Nasjonalbiblioteket

Siter

Læreplanatlas. «Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 131». Versjon 2026-09-28. /boker/petersen-norgeshistorie-1859/s/133/