SKARD English

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 130 skann 132

130 den af Skjørbug. Munk selv blev syg og laa fire Dage uden ringeste Føde. Da han atter krøb ud, fandt han kun to af sine Skibsfolk ilive. Det ene Skib lode de tilbage, og efter halvandet Aars Fraværelse lykkedes det dem med det andet efter utrolige Anstrengelser at komme tilbage til Danmark. Kristians Virksomhed som Konge var utrættelig; da han selv vilde have Opsyn med Alt og kun nødig stolede paa andre, optog kanske mindre vigtige Sager for meget af hans Tid. Han stod op om Morgenen Klokken fire, og hele Dagen var han paafærde. Snart gjorde han Tegning til en ny Bygning eller et Skib, snart entrede han op i Masten for at forvisse sig om, at Tougværket var godt, og snart tog han Tommestok og Vaterpas ud af sin kunstigt indrettede Spadserstok og undersøgte Tømmeret og Bygningsarbeiderne. Ved Aftenstid betalte han selv Folkene sin Dagløn; hvor han kom, havde han Øinene med sig; derom vidne hans mange egenhændige Breve. Saaledes skriver han: jeg har selv forleden Dag seet en hollandsk Kvinde paa Gaden sidde offentlig imod Loven og sælge Brød for sine Vinduer; hvorfor I skal forsikkre Byfogden om et frit Losemente paa det blaae Taarn (et Fængsel i Kjøbenhavn), det Første jeg erfarer sligt igjen. Jeg har ikke indsat den fine Mand, for at han skal se igjennem Fingre med mine Forordninger. En anden Gang skriver han om en Tømmermand, som skulde gjøre en Fjel til en Port, om Ammens Trøie, om Skrædderen, som skulde omsye hans slidte Klæder til Børnene, og om hans Døttres og deres Pigers Skjørter og Strømper, som slulde sendes til Farveren. Kristian var to Gange gift, førft med en tysk Prindsesse, og efter hendes Død blev han i 1615 viet til venstre Haand med Kirsten Muntk, Datter af den føromtalte nor-
Skann 132 av Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859)
Skann i full størrelse hos Nasjonalbiblioteket

Siter

Læreplanatlas. «Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 130». Versjon 2026-09-28. /boker/petersen-norgeshistorie-1859/s/132/