Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 128 (skann 130)

128 stumperne dræbte og saarede 12 Mand, der stode omkring ham. Selv faldt han bedøvet om paa Dækket, og Skibsfolfet, som ansaa Kongen for død, blev forsagt og raabte: Kongen er død. Men pludselig reiste Kristian sig bedækket med Blod og sagde: nei! Gud har endnu forundt mig Liv og Sryrke til at stride for mit Folk, saalænge Enhver vil gjøre sin Pligt. Han havde mistet det høire Øie og flere Tænder; men alligevel blev han staaende paa Dækket støttet paa sit Sværd og med forbundet Hoved, indtil Slaget var endt, og Fienden trak sig tilbage. Et Par Maaneder efter ødelagdes en Del af den danske Flaade i et nyt Søslag; den danske Admiral Pros Mund faldt i Slaget, efterat han med Heltemod i fem Timer havde kjæmpet mod en stor Overmagt. Tillands vare ogsaa de Danske uheldige, da Kristian kun daarligt understøttedes af sin Adel, og den Hjælp, Kristian fik fra den tyske Keiser, som sendte sin General Gallas til Danmark, var saa ubetydelig, at man havde ham tilbedste og slog en Skuemynt, paa hvis ene Side der stod: hvad Gallas har gjort i Holsten, kan man i en Hovedsum læse paa den anden Side; – men den anden Side var blank og bar. Ogsaa Norge fik føle Krigens Rædsler. Statholderen her var Kongens Svigersøn Hannibal Sehested, efter hvem Krigen i Norge kaldes Hannibalsfeiden. Han vidste godt at skrabe til sig og tilrev sig i de Aar, han var Statholder heroppe 1100 Gaarde eller omtrent 116 af Norges Jordeiendomme. Efter Kristians Død fordrede man Regnskab af ham for hans Embedsførelse; da han ikke funde aflægge dette, maatte han nedlægge sit Embede og afstaa til Kongen sine norske Eiendomme. Til Anfører duede han ikke; han gjorde nogle Plyndringstog ind i de svenske Grændse-

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 128 skann 130

Siter