SKARD English

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 127 skann 129

Dernæst deltog Kristian den Fjerde i den trediveaarige Religionskrig, som i Tyskland førtes mellem Protestanter og Katholiker; med en stor Hær rykkede han ind i Nordtyskland; men han var uheldig. Han styrtede med sin Hest ned ad Hamelns Fæstningsvolde. Hesten brækkede Halsen, og Kongen laa i to Dage maalløs, saa man frygtede for hans Liv. Aaret efter tabte han Slaget ved Luther am Barenberge, og nu rykkede Katholikernes Anførere, de keiferlige Generaler Tilly og Wallenstein ind i Holsten, Slesvig og Iylland, og Kristian maatte slutte Fred til Lybek og love ikke mere at tage Del i Krigen. Kristians tredie Krig førtes med Sverige. Gustav Adolf var Aaret efter Freden til Lybek i Tyskland optraadt som Protestanternes Forsvarer; efter hans Fald ved Lutzen i 1632 fortsatte Svenskerne Krigen under de dygtige Anførere, som vare oplærte i Gustav Adolfs Skole, og vare meget heldige. Kristian blev bange og nærmede sig hemmelig Sveriges Fiender; men Svenskerne kom Danmark i Forkjøbet, og deres General Leonard Torstensson rykkede pludseligt fra Bømen ind i Holsten paa samme Tid, som en anden svensk Hær angreb Skaane; en forenet svensk og hollandsk Flaade skulde derpaa føre begge disse Hære over til de danske Øer. Kristian var dengang en Olding vaa 67 Aar; men ikkedestomindre ilede han med ungdommeligt Mod og Kraft Faren imsde, og Fiendens Anslag blev tilintetgjort. Den store svenske Flaade laa ved Femern. Kristian seilede imod den med 30 Skibe, og her stod nu et blodigt tre Gange afbrudt og tre Gange atter fornyet Slag. Den gamle Konge kommanderede selv Skibet Trefoldigheden, som udsattes for den heftigste Ild. Kongen havde allerede faaet flere Saar, da en Kugle splintrede en Planke paa Skibet, saa at Træ1625 1643 1644
Skann 129 av Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859)
Skann i full størrelse hos Nasjonalbiblioteket

Siter

Læreplanatlas. «Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 127». Versjon 2026-09-28. /boker/petersen-norgeshistorie-1859/s/129/