Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 125 (skann 127)

12 Du skriver, at vi overrumplede Staden Kalmar og tog v ningen ved Forræderi; det er ogsaa Usandhed. Vi erobrede den med Ære, og du maa skamme dig, saalænge du lever, at du ikke forsvarede den bedre. Hvad Tvekampen angaar, du foreslaar, da synes det os latterligt; thi Enhver veed jo, at du er gammel og skrøbelig, og at det er dig tjenligere som gamle Kjærringer at sidde bag en varm Kakkelovn end at fægte med en Mand. Send os vor Herold tilbage, som du mod al Krigsret har fængslet. Handler du med ham anderledes, end du bør, da viid, at du derved ikke har vundet Danmark og Norge. Dette er vort Svar paa dit uartige Brev. Kort efter døde Karl og efterfulgtes af Sønnen Gustav Adolf. Krigen førtes for en stor Del ved hvervede fremmede Tropper; thi staaende Hære vare endnu ikke almindelige. Gustav Adolf havde hvervet to saadanne Leiekorps, og disse vilde forsøge over Norge at komme til Sverige, da Kattegattet var spærret af danske Skibe. Oberst Munkhaven plyndrede paa Søndmøres Kyster, forsøgte derpaa forgjeves at 1612 overrumple Throndhjems By og landede saa med 1400 Mand i Størdalen. Formedelst den danske Lensherre Sten Bildes Feighed fik de her ingen Modstand, og under Herjing og Plyndring rundt om i Bygderne kom de over Kjølen og Jemteland ind i Sverige. Men det andet Korps fik en ganske anden Modtagelse. Det bestod af 900 Mand under Anfsørsel af Oberst Georg Sinclair fra Skotland. De landede ved den saakaldte Skothammer i Romødalsfjorden ligeoverfor Veblungsneset; her tvang de Bonden Peder Klungnes til at være Veiviser. Men han førte dem ad en lang og besværlig Omvei, saa Romsdølerne fik Tid til at samle sig; men Modstanden var frugtesløss, da de hverken vare mandstærke nof eller havde Vaaben og duelige Anførere. Skotterne rykkede

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 125 skann 127

Siter