SKARD English

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 115 skann 117

115 somhed. Kun Kvinder og Børn skaanedes; alle Mandfolk, hvoriblandt alene 2000 Bønder, bleve nedsablede. Johan Rantzau drog derpaa over til Fyen og vandt en afgjørende Seier ved Ørnebjerg. Efter denne Seier var det forbi med Grevens og Kristiern den Andens Parti, og hele Danmark med Undtagelse af Kjøbenhavn og et Par Byer i Skaane erkjendte Kristian den Tredie for Danmarks Konge. Grev Kristoffer tabte alligevel ikke Modet; thi Kristierns Svigersøn, Pfaltzgrev Fredrik, fremkom nu, understøttet af Karl den Femte, med Fordringer paa sin Svigerfaders Lande. Olaf Engelbrektssøn var ikke uvidende om Pfaltzgrevens Fordringer og saa vistnok heri en Frelse for Norge og den katholske Kirke. I Norge havde nemlig det søndenfjeldske Raad med Vincentius Lunge i Spidsen mod alle Former valgt Kristian den Tredie og ikke fulgt Erkebiskopvens Opfordring til det norske Rigsraad at træde sammen til Kongevalg i Throndhjem. I Begyndelsen af 1536 blev en ny Herredag udskreven til Throndhjem. Her mødte paa Kristians Vegne Klaus Bile, ledsaget af Vincentius Lunge og Biskop Hans Reff af Oslo. De forlangte ikke alene, at Kristians Valg skulde stadfæstes, men ogsaa i hans Navn en almindelig Skat. Almuen i Throndhjem, som var forbittret over det søndenfjeldske Raads ulovlige Kongevalg, opbragtes end mere over den ligesaa ulovlige Fordring af Skat i en Konges Navn, som ikke var anerkjendt. Der udbrød et heftigt Oprør; Vincentius Lunge, over hvem Almuen fordrede Straf, blev dræbt, og Kongens Sendebud fængslede. Uroligheder i Holland nødte Pfaltzgrev Fredrik til at opgive sin Fordring paa Danmark og Norge; paa samme Tid overgav Kjøbenhavn sig til Kristian den Tredie, og, da dennes Parti i det sydlige Norge saaledes fik Overmagten, 1535
Skann 117 av Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859)
Skann i full størrelse hos Nasjonalbiblioteket

Siter

Læreplanatlas. «Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 115». Versjon 2026-09-28. /boker/petersen-norgeshistorie-1859/s/117/