Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 114 (skann 116)

114 og efter Kong Fredriks Haandfestning af Erkebiskopen og Rigets Raad. De Danske berammede en Herredag til Kongevalg; men man kom iffe til Enighed. Adelens og Reformationens Tilhængere ønskede Kongens ældste Søn Hertug Kristian til Konge; Geistligheden derimod og Katholicismens Venner stemte for den langt yngre Broder Hertug Hans, som de haabede endnu kunde vindes for den gamle Lære. Under Paaskud af, at Udsendinge fra Norges Raad ikke vare tilstede, udsattes Kongevalget til en ny Herredag i næste Aar, og imidlertid skulde det danske Rigsraad forestaa Regjeringen i Danmark. Men denne nye Herredag, hvortil ogsaa Norges Raad skulde afgive Møde, kom ikke istand. I Danmark opstod et tredie Parti, som arbeidede for den fangne Kristiern; dette Parti understøttedes af Lybekkerne, som sendte Grev Kristoffer af Oldenborg med en Hær til Danmark. Greven, efter hvem den Krig, som nu begyndte, har faaet Navn af Grevens Feide, var heldig og havde ved Midtsommers Tid 1534 hele Danmark østenfor Store Belt i sin Magt. Paa samme Tid omirent valgte en Del af det danske Rigsraad Hertug Kristian til Danmarks Konge. Begge Partier vilde nu faa Norge paa sin Side; men Erkebiskopen Olaf Engelbrektssøn raadede til at sidde stille og ikke blande sig i denne danske Strid, men oppebie Begivenhedernes Udfald og da faa en lovmæssig Herredag og et lovmæssigt Kongevalg istand. Imidlertid vendte Lykken i Danmark sig snart til den nye Konges Side. De jydske Bønder havde, opmuntrede af Skipper Klement, ogsaa udraabt Kristiern den Anden til Konge og været heldige. Men nu beleiredes de i Aalborg af Kristian den Tredies Feldtherre Johan Rantzau; han indtog Byen med Storm og benyttede sin Seier med Gru-

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 114 skann 116

Siter