SKARD English

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 110 skann 112

110 hans gavnlige Love bleve brændte paa et Thing som skadelige og stridende mod gode Sæder, og det varede længe, førend de af senere Konger atter bleve optagne. 34. Fredrik 1. 1524--1533. Norge havde ikke været med at opsige og fordrive Kristiern, og, havde han taget sin Tilflugt hidop istedetfor til Nederlandene, vilde han sikkert have faaet mange Tilhængere. Samtidig med Efterretningen om Kristierns Flugt kom ogsaa Brevskaber til Norge om Erik Valkendorfs Død. Kapitlet i Throndhjem valgte nu Nordmanden Olaf Engelbrektssøn til Erkebiskop, og han skyndte sig til Nederlandene, hvor han traf Kristiern, tilssvor ham Troskabsed og begav fig derpaa til Rom for hos Paven at hente Pallium ). Imidlertid besluttede man, at Norges rigeste og mægtigste Mand Hr. Nils Henrikssøn Gyldenløve til Dfteraat) som Statholder i det Nordenfjeldske, og Ridderen Hr. Olaf Galle, ligeledes en Nordmand, som Statholder i det Søndenfjeldske, indtil videre skulde forestaa Regjeringen. Men Fredrik vilde ogsaa have den norske Throne, og Knut Alfssøns Morder, den føromtalte Hr. Henrik Krummedike, blev hans fornemste Hjælper i det Søndenfjeldske, og det maatte være Fredrik og den danske Rigsraad kjært at se, hvorledes Henrik arbeidede paa at faa Norges Raad ophævet og Norge !) Pallium var Særkjendet paa Erkebiskopens Værdighed; det var et tre til fire Fingre bredt, hvidt Uldbaand med mørke Kors, som Erkebiskopen bar rundt om Skuldrene paa de største Festdage, og som han i Regelen selv maatte hente hos Paven; det fulgte den afdøde Erkebiskop i Graven. ») Han var gift med Fru Ingerd Ottesdatter Rømer. Østeraat Gaard er endnu et af de største Jordegods i Norge; den ligger paa Ørlandet i Fosens Fogderi.
Skann 112 av Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859)
Skann i full størrelse hos Nasjonalbiblioteket

Siter

Læreplanatlas. «Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 110». Versjon 2026-09-28. /boker/petersen-norgeshistorie-1859/s/112/