SKARD English

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 106 skann 108

1520 106 min Skjorte blodig: thi da faar jeg Ris af Mor. Skarpretteren blev rørt, kastede Sværdet og sagde: før skal min egen Skjorte blive blodig. En ny Bøddel blev hentet, og baade Skarpretteren og Barnet halshuggede. I Nydals Kloster blev Abbeden og fem af hans Munke puttede under Isen og druknede. Rygtet har vistnok overdrevet Beretningerne om Kristierns Grusomhed, naar det fortæller, at ialt 600 bleve myrdede; forsvares kan Kristiern langt fra, men han er afmalt langt værre, end han virkelig var. Svenskerne kaldte ham Kristiern Tyran; i Norge og Danmark var han fremdeles elsket og afholdt af Almuen. Kristiern troede nu, at Sverige var underkastet; men han bedrog sig. Gustav Erikssøn Vasa fremstod som sit Fæadrelands Frelser. Tidligt viste han sit Frihedssind; som trettenaars Dreng havde han sagt til sine Skolekammerater: veed I, hvad jeg vil gjøre? jeg vil op til Dalarne, faa Dalkarlerne med inig og slaa Iyden paa Næsen. Senere var han ved Steen Sture den Yngres Hof, havde kjæmpet mod Kristiern paa hans to første Tog til Sverige, men var af denne bortført til Danmark som Gidsel. Forklædt som Bonde fit han Leilighed til at undkomme, flygtede saa til Lybek og kom tilbage til Sverige nogle Maaneder efter Steen Stures Død. Forgjæves talte han til Folket i By og Bygd; da fik han Underretning om Stokholms Blodbad, og nu ilede han til Dalkarlerne; han skulde nu for Alvor opmuntre dem ril at befri Sverige. Under mange Farer undgif han de Danskes Efterstræbelser; en Tid tjente han som Træsker paa Bondegaardene; engang blev han af en Bonde vortkjørt i et Hølæs, en anden Gang maatte han tilbringe flere Nætter i Huler og under Træer. Men ogsaa Dalkarlerne vare lunkne, og Gustav var allerede paa Veien til Norge, da to Skiløbere,
Skann 108 av Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859)
Skann i full størrelse hos Nasjonalbiblioteket

Siter

Læreplanatlas. «Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 106». Versjon 2026-09-28. /boker/petersen-norgeshistorie-1859/s/108/