Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 105 (skann 107)

105 var Sverige vundet, og alene Stokholm gjorde nogle Maaneder Modstand under Stures heltemodige Enke Kristina Gyllenstjerna. Den fjerde November 1520 kronedes Kristiern af Gustav Trolle i Storkirken i Stokholm, og ovenpaa Kroningen holdtes Gjestebud, Dands og Lystighed i 3 Dage. Den tredie Dag stevnedes en Mængde svenske Herrer at møde paa Slottet. Gustav Trolle anklagede dem, som havde været med at afsætte ham og ødelægge hans Borg. Kristiern, som gjerne vilde kue den svenske Adel, benyttede Anledningen og gav efter for slette Raadgivere. De Brevskaber, hvorved Gustav Trolle var afsat, bleve fremlagte. Alle de, som havde underskrevet, bleve grebne; kun Biskop Hans Brask, som under sit Segl havde lagt en Seddel med de Ord: dette gjør jeg nødtvungen, og en anden Biskop bleve undtagne. Dagen efter, Torsdagen den 8de November, sattes Retten; 10 svenske Geistlige og en dansk Biskop vare Dommere. De erklærede de Anklagede for Kjættere, som skulde udstødes af Kirken; men Kongen skulde bestemme deres Straf, og det blev Dødsstraf. Klokken 12 førtes de Dømte til Stortorvet; 2 Biskoper, 13 Rigsraader og Riddere og mange ansete Borgere, ialt omtrent femti, bleve halshuggede. Det regnede, og Vand og Blod flød strømmevis igjennem Gaderne. Senere bleve Ligene opbrændte og Steen Stures Lig blev ogsaa opgravet og kastet paa Baalet. Det er denne Begivenhed, som benævnes det stokholmske Blodbad. Kristiern havde nu gjort sig frygtet i Sverige; med Uro i sit Hjerte forlod han vistnok Landet; men desuagtet blev hele hans Reise betegnet med Blod og Galger. Endog to Smaagutter, den ene paa fire, den anden paa otte Aar, bleve henrettede i Jønkøping. Skarpretteren halshug den ældste; da den yngste saa Broderens Blod, blev han forfærdet og sagde: kjære Mand, gjør ikke

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 105 skann 107

Siter