Undervisningsplan for gymnasiet 1899, s. 72 (skann 74)

72 lov. Elektrisk felt, kraftlinje. Dernæst gjennemgaaes det elektriske potential, og de her fornødne enheder g Videre elektroforen, gnid kinen (infl nævnes), kondensation, Tæydnerike og kondensatorelektroskop. Videre den elektriske gnist, udladningsfænomener, (luftelektricitet, lynafleder; elektricitetens forplantningshastighed). Derpaa handles elektricitetsudvikling ved berøring mellem to metaller, Voltas spændingsrække, berøring mellem metaller og ledende vædsker samt mellem gasbeklædte metaller og ledende vædsker. Voltas søile. Konstante galvaniske elementer. Termostrømme. Under afsnittet om den elektriske strøm udledes først Ohms lov, dernæst genene dot . strømforgrening, Wh bro. Str bination af flere el ter. Videre elektrisk jedhings [ rheostat; bestemmelse af modstand og elektromotorisk kraft. Hertil vil det falde naturlig at knytte et afsnit om de elektriske enheder; disse indøves ved regneeksempler, og man anstiller sammenligninger mellem de her anvendte og de i læren om den statiske elektricitet benyttede enheder. Under den elektriske strøms virkninger i selve ledning gjenn elektrolyse, kemisk maal for strømstyrke, 1 jøk den polarisation, accumulatorer; dernæst vermendvikling i ledningen, galvaniske lysfænomener, gløde- og buelamper, det i ledningen under strømmens gang udførte arbeide. Videre gjennemgaaes den elektriske strøms magnetiske virkninger, galvanometret og tangensboussolen; man bliver her nødt til at nøie sig med en ret elementær behandling. Dernæst: strømspiraler, elektriske strømmes gjensidige indvirkning. Magnetisering ved den elektriske strøm, elektro-

Undervisningsplan for gymnasiet 1899 s. 72 skann 74

Siter