Udtog af Norges Historie : Til Brug i Borger- og Almueskoler (1836), s. 65 (skann 67)

/ 65 Domkirke. Deto stdste svenske Statholdere, han efter hin anden ansatte, behagede ikke Nordmændene, hvorfor han hidtil har respekteret det almindelige Ønske, ikke at anfætte nogen Svensk som Statholder i Norge. Kongens ædle Opførsel som Fiende i 1814 og elskværdige Personlighed vandt ham Folkets Kjærlighed og stadfæstede Foreningen. Storthingene, hvoraf det paa 1821 afskaffede al Adel, have med stor Klogskab værnet om Grundloven, og øaa ethvert ere de kongelige Forslag til en Forandring deri, som vilde udvide Kongens Magt, eenstemmigen blevne henlagte. Samme mærkværdige Storthing besluttede at deeltage med 3 Millioner i Danmarks Statsgjeld, hvilket var mindre retfærdigt end estergivende, ifrer da Danmark «egen mægtigt og uden Anerkjendelse fra Norges Side har beholdt Bilandene Island, Grønland og Færøerne. En ny Matrikul er indført, det Præsterne beneficerede Gods befalet solgt til Bedste for Oplysningsvæsenet, Odelsretten, eller den arvelige Ret til Indløsning af Jordegods, indskrænket til Fordeel for Ejendomsretten, og en Ansvarlighedslov for Statsraaderne med flere vigtige Love er given af de forskjellige Storthin. Solvværket paa Kongsberg begyndte i 1830 at give saadant Udbytte, at Landskatten kunde nedsættes betydeligt. Fiskerierne bave slaaet til, Handelen har hævet sig, Velstanden inden Folket og Rigets Kredit udenlands er tiltaget, og det har ikke manglet paa gode Aar. Et freidigt Hanb om at det fremdeles vil gaa det gamle, nu, efter saamange Skjebneomvexlinger, foryngede Norge 0

Udtog af Norges Historie : Til Brug i Borger- og Almueskoler (1836) s. 65 skann 67

Siter