Udtog af Norges Historie : Til Brug i Borger- og Almueskoler (1836), s. 62 (skann 64)

62 Norges Stilling var frygtelig. Uden Korn, Penge, Kredit, Flaade, uden Venner i hele Europa, vovede det norske Folk dog at modsætte sig den oprørende Afstaaelse og erklære Kielertraktaten for Nul og Intet for sit Vedkommende, endskjøndt dens Opfyldelse dar sikkret af de stærkeste Magter. Statholderen, Prinds Kristian Frederik, dansk Thronarving, satte sig i Spidsen for Bevægelserne, proklamerede i Folkets Navn Rigets Uafhængighed, og sammenkaldte, i Egenskab af midlertidig Regent, en af Folket valgt Rigsforsamling paa Eidsvoll. Denne forfattede da Grundloven af 17de Mai 1814, der gjør Norge til et frit, selvstændigt, udeleligt og uafhændeligt Rige, med indskrænket monarkisk Forfatning, indrømmer Trykkefrihed, overgiver Folket, som hvert 8die Aar skulde repræsenteres ved et Storthing, Lovgivnings- og Beskatningsretten, uafh den d Magt, i hvis Spidse en Højesteret skulde sættes, og overdrager Befalingen over Armeen samt Retten til at sanktionere Love i en arvelig Konges Hænder, der forpligtedes at høre stt ansvarlige Raad af norske Mænd. Ogsaa fastsætter Grundloven, at en Lov, som uforandret antages af 3 paa hinanden følgende Storthing, bliver Lov om end Kongen negter sin Sanktion, d. e.: Kongen har kun et suspensivt Veto. Grundloven tilstaaer endvidere Kongen Ret til at sammenkalde overordentlige Storthing, erklærer den evangeliske lutherske Religion for Statsreligion, forbyder piinligt Forhør, og meddeler Storthinget Magt til at skjænke Indfodsret, aabne Laan, kontrollere Regjeringen og

Udtog af Norges Historie : Til Brug i Borger- og Almueskoler (1836) s. 62 skann 64

Siter