Udtog af Norges Historie : Til Brug i Borger- og Almueskoler (1836), s. 48 (skann 50)

48 Det danske Vælde indtraadte nu igjen og Geistligheden ilagdes foære Bøder. Men Ulykken naaede først sin Fylde ved Frederiks Død 1533; thi da raadede et tienigt Rigsraad og fremmede Lehnsmænd og Skattefogder om hinanden, medens Sønnen Kristian i 8 Aar havde nok med at kjæmpe sig til Regjeringen i Danmark, hvor Geistligheden satte sig imod ham fordi han var en aabenbar Protestant. Han anholdt om Normændenes Hyldest og Bistand, og uden Erkebisp Olafs Mellemkomst valgte de søndenfjeldske Rigsraader ham. Men dette fortørnede Prælaten. Han henrettede to danske Befalingsmænd, og fik den sidste norske Opstand reift imod det danske Vælde. Men da Kristian vandt Sejer i Danmark, og det ikke havde lykkets Olaf at blive Mester over Fæstningerne, hvor de Danske holdt sig, sendtes en Flaade mod ham, hvorpaa han undflyede til Belgien med Domkirkens Kostbarheder, hvilke dog for meste Parten slugtes af Havet ved Indløbet til Throndhjemsfjorden.

Udtog af Norges Historie : Til Brug i Borger- og Almueskoler (1836) s. 48 skann 50

Siter