Udtog af Norges Historie : Til Brug i Borger- og Almueskoler (1836), s. 41 (skann 43)

41 dighed og Forfatning, men regjeres af en i Fællesskab valgt Konge. Denne Union syntes nu at maatte være stærk baade inden sig selv og mod Fiender; men slet Regjering og Krænkelser af dens Vilkaar, idet de andre Riger tilsidesattes for Danmark, berøvede den al indre Kraft; og at den ikke var stor mod udvortes Fiender viste den Svaghed hvormed de hanseatiske Fribyttere Viktualiebrødrene foruroligede især Norge, hvor de endog udplyndrede Bergen. Heller ikke for: maaede den store Unions Kræfter noget imod de ubetydelige holstenske Grever, der foruroligede Margretha nogen Tid efterat hun ved Baalet var bleven gvit Ængstelsen for en Person, som udgav sig for hendes Søn Kong Olaf. Ved sin Død 1412 overlod hun sin vanskelige Post til Erif den Pomeraner (i Norge den Idie) under hvem Unionen bar endnu slettere Frugter. Engellændere og Hanseater kivedes paa norsk Grund, og det blodigen om Handeien paa Norge. Viktualiebrødrene hærjede atter Bergen. I Norge fik Erik vel sin Fætter erfjendt som Thronfølger; men des slettere stod Erik sig baade i Danmark, hvor han havde tabt al Agtelse ved sine Mishandlinger mod sin Dronning den ædle Filippa og sin slette Opførsel i den holstenske Krig, og i Sverrig hvor Helten Engelbrekt Engels bretkson forfegtede fit Folks Rettigheder mod de danske Fogder og Befalingsmænd, hvormed det plagedes tvertimod Unionsvilkaarene. Efter denne Helts Drab kom det dog til et Forlig i Kalmar 1436, hvorved Unionen oprettedes igjen. Kongen skulde opholde sig |4å

Udtog af Norges Historie : Til Brug i Borger- og Almueskoler (1836) s. 41 skann 43

Siter