Udtog af Norges Historie : Til Brug i Borger- og Almueskoler (1836), s. 39 (skann 41)

39 nemlig Albrecht af Mecklenburg, der satte Magnus i et Fængsel 1365, hvorfra Hakon efter 6 Aar befriede ham. Kort efter døde Magnus ved at drukne i Hardangerfjorden, efterat have oplevet at Naturulykker forenede sig med Ulykkerne af hans slette Regjering til næsten ganske at afkræfte det nys saa blomstrende Norge. Elvebrud ødelagde vel Guldalen, men denne, som andre mindre Ødelæggelser, antoges kun som Forbud paa de større og i Aarhundreder følelige, som «Svartdøden,» der udbrød 1849 i Bergen, foraarsagede – en Pest, som fra Asien af gjennemfoer hele Europa, men dog intetsteds som i Norge borttog af Folkemængden. Olaf den Unge, Hakons og Margrethes Søn, der 1376 var valgt til Konge i Danmark under Moderens Formynderskab, arvtog ved Faderens Død, efter Hakon Magnussøns Arvfølgelov, Norges Rige 1380. Men alt 7 Aar efter, inden han ret blev voxen, tilintetgjorde Døden dette det ulykkelige Norges Haab. Og spurgtes det fra Danmark, hvor dette skede, at der var Grund til at mistænke Moderen, som kort efter udførte sin store Plan at forene de tre nordiske Riger. Men for det første fik hun kun udstrakt fit Scepter over Norge og Danmark 1387, efterat den nærmeste Haarfagerætling af Sidelinjerne, og altsaa mest berettigede til den norske Krone, Drosten Hakon Johnsen, havde givet Afkald.

Udtog af Norges Historie : Til Brug i Borger- og Almueskoler (1836) s. 39 skann 41

Siter