Udtog af Norges Historie : Til Brug i Borger- og Almueskoler (1836), s. 38 (skann 40)

Fjottende Kapitel. Sverrig forenet med Norge. (1319—1344), Svartdøden. Norges Aftagen. Forening med Danmark 1387. Kong Magnus den te Erikssøn(i Sverrig spotviis kaldet «Smek») duede ikke tilat regjere noget Rige, siden han ikke kunde regjere sig felv. Imedens han var under Rigsraadets Formynderskab gik det bedst, og da tugtede endog Drosten Erling Vidkunnarsøn Russerne, som i de sidste Tider havde faaet for Vane at forurolige Nordlandene. Men da Magnus blev sin egen Herre og fik sig en forfængelig fremmed Dronning, Blanca, der let kunde faa hans letsindige og overdaadige Hof i Sving, saa gik det saa galt, at han endelig nødtes til i Norge at tage sin Søn Hakon den 7de til Medregent 1344. Paa samme Tid gjorde ogsaa Svenskerne. som især havde at klage over at han lod sig Skaane og Bleking fraliste af den danske Kong Waldemar, Opstand under hans anden Søn Erik, afsatte Magnus, og valgte, efter Eriks Død, Hakon af Norge til Konge. Hans Regjering i Sverig blev der ellers kun lidet af,kida Svenskerne hadede formeget hans Ægteskab med den danske Prindsesse Margretha, hvilket hendes Fader Waldemar med stor Snedighed harde faaet istand. Svenskerne indkaldte

Udtog af Norges Historie : Til Brug i Borger- og Almueskoler (1836) s. 38 skann 40

Siter