Udtog af Norges Historie : Til Brug i Borger- og Almueskoler (1836), s. 29 (skann 31)

og for fine Ugjerninger kaldet «Slemmedegnen,» op som en ny Søn af Magnus Barfod, og snigmyrdede Harald i Bergen. Men de gode Borgere lode ham vide, at de ikke vilde have En til Konge, som enten maatte være Falskner eller Brodermorder, hvorpaa han drog hen og tog Magnus ud af Klosteret. I flere Aar trak han om med denne ulykkelige Konge i Krig med Harald Gilles Sønner, som nu kaaredes til Konge. Inge den 1fte Krokryg og Sigurd den 2den Mund, vare unge, men beskyttedes af ærlige og tappre Mænd som Thjostolf Alesøn, der slog Sl degnen ved Mjøsminde, og jog ham ud baade da han indkom med svensk og siden med dansk Hjælp, og Amnnd Gyrdersøn, der drev ham bort tilsjøs. I Mindeslaget fik liden Inge den Legemsbræk, som gav ham Tilnavnet, ved nemlig at falde ud af Thjostolfss Vaabenkjole. Dog var han siden med i Træfninger og endelig i den ved Holmengraa, hvor Magnus faldt, bedækket af sin trofaste Svend Reidar Griotgardsøn, og Sigurd Slemmedegn fangedes og overantvordedes Pindselsdøden, den han leed som en Helt 1155. 13 Aar før var en voxen Halvbroder Eyst ein kommen hjem fra Skotland og havde faaet Deel i Riget. Men mellem Brødrene var stedse ond Forligelse, idet nemlig de andre To vare misundelige paa den folkekjære Inge. En Gesandt fra Paven stiftede et Forlig; men et varigere Minde om si sin Nterværelse satte han sig ved at ophøje Throndhjems Bispestol til et Erkebispedømme, og ved at oprette Bispestole i Oslo

Udtog af Norges Historie : Til Brug i Borger- og Almueskoler (1836) s. 29 skann 31

Siter