Udtog af Norges Historie : Til Brug i Borger- og Almueskoler (1836), s. 28 (skann 30)

28 høimodigen at falde den kongelige Fornærmer tilfode forhindrede Borgerkrigens Udbrud. Fra 1122, da Eystein døde, regjerede Sigurd alene, plaget af Tungsindighed, til 1130. Ottende Kapitel. Første Række af de gillske orserktige 1134—1162, Auerede før Eysteins Død havde Sigurd Jorsalafar erkjendt en Harald Gilchrist eller Gille for sin Halvbroder, idet han nemlig skulde være Søn af Magnus Barfod og et irsk Fruentimmer. Dette havde han beviist efter den Tids Overtro ved Jernbyrd eller Handteren af glødende Jern,–en Kunst, som Flere siden benyttede sig af–og saaledes deltes nu Regjeringen af Harald den 8die Gille og Magnus den 2den, Sigurd Jorsalafars Søn, siden kaldet «den Blinde.» Men snart brød Krigen ud imellem dem. Slagen ned til Danmark, kom Harald igjen, overrumplede Magnus, og fatte ham i Munkholms Kloster efterat have blindet og lemlæstet ham paa det skammeligste. Men Hevnen rammede Harald snart. Efterat hans Regjering var bleven skjændet ved Vendernes Ødelæggelse af Konghelle, der kun skaffede den tappre Olvar Bonde Ære, traadte en Præst ved Navn Sigurd, derfor

Udtog af Norges Historie : Til Brug i Borger- og Almueskoler (1836) s. 28 skann 30

Siter