Udtog af Norges Historie : Til Brug i Borger- og Almueskoler (1836), s. 18 (skann 20)

18 Andet Kapitel. og Hakon Jarl. Harald Erikssøn, Gr Graafell» fik nu, efter Hakons egen Best R i hvori hans Moder og Broder, ikke til det Gode, havde stor Andeel. Flere Sønnesønner af Harald Haarfager, der sad som Smaakonger paa Oplandene, og Sigurd Jarl, fom efter Overeenskomst styrede Thrøndelagen, forfulgtes. Da de endog indebrændte Sigurd, reiste hans Søn Hakon ned til den danske Konge Harald Blaatand, lokkede siden Harald derned, og fik ham der dræbt. Under dansk Lehnshøihed blev nu Hakon Jarl Norges Regent 978. Det første han gjorde var at afsværge Krisiendommen, som var bleven ham paatvungen i Danmark, og ganske at fordrive Blodøxsønnerne efter et Sjøslag i Sogn. Med stor Ære tilbageslog han ogsaa i Øjørungavaag paa Søndmør et Anfald af Vikingerne fra Jomsborg i Venden i Nordtydskland, der skulde hevne Afkastelsen af det danske Overherredømme, som Hakon ikke vilde vide længer af at sige, end det gjorde ham Nytte. Den dygtige Hakon gjorde sig ved despotiske Voldsgjerninger i sin sidste Regjeringstid ligesaa forhadt som han tilforn havde været æret og afholdt. Og da han øed sine Trælle vilde bortføre Bonden Orm Lyrgias Brud Gudrun «Lundesol», brød en, ifolge Frostethingslovens Bud, at alle Ete Fylker i Thrøndelagen skulde reise sig, naar Enkeltmands Ret krænkedes af Kongen, men kun 4re, naar Voldsgjerningen blev begaaet af en

Udtog af Norges Historie : Til Brug i Borger- og Almueskoler (1836) s. 18 skann 20

Siter