Udtog af Norges Historie : Til Brug i Borger- og Almueskoler (1836), s. 17 (skann 19)

17 "d førfte skulde gjælde for det Vestenfjeldske den sidste for det Nordenfjeldske. Da Erik Blodøxes Sønner begyndte at gjøre Indfald paa Indfald fra Danmatk af, inddeltes Landet i Skibreder eller Distrikter, som maatte stille visfel udrustede Skibe, hvortil de skulde være paafærde saasnart de antændte Bauner eller Varder gav Budskab om Fiendens Indfald. Almindelig Værnepligt paabødes paa en Maade, som kan tjene vore Dage til Mønster. Hver Mand skulde udruste sig selv alt efter sine Kaar og møde frem til sit Fylkes Forsvar, mens kun et bestemt Udvalg var pligtigt at følge Kongen i Leding udenfor dets og Rigets Grændser. Hakon, der forstod godt at bruge sin skarpe «Qværnbider», slog ofte Erikssønnerne bort; men under Forfølgelsen af en Sejr, som han vandt med faa Folk paa Øen Stord, døde denne ædle Helt af et Pileskud 9063. Hans Ven og Hofsinde Skjalden Eyvind Skjaldaspiller besang hans Død, hvorover hele Norge sørgede. Hakon var Kristen, men hans Forsøg paa at indføre Kristendommen strandede paa Thrøn, dernes haardnakkede Vedhængen ved den gamle Tro. Bonden Asbjørn af Medalhuus satte ham endog haardt irette paa Thinget, hans Kirker bleve nedrevne, og de tvang endog Kongen, med uædel Benyttelse af hans eftergivende Gemyt, til at deeltage i hedenske Offermaaltider, hvilket han med Smerte erindrede da han laa døende for Fædrenelandet paa samme Sted han fødtes, nemlig Hakonshellen ved Bergen. 2

Udtog af Norges Historie : Til Brug i Borger- og Almueskoler (1836) s. 17 skann 19

Siter