Udtog af Norges Historie : Til Brug i Borger- og Almueskoler (1836), s. 16 (skann 18)

hele øvrige Hedenskab. Dette Vidnesbyrd om fin gode, sunde Forstand aflagde han i sin Dødsstund, da ban, feende mod Solen, henvendte sig i Bøn til Alverdens Skaber og Fader. Mellem hans Sønner udmærkede dog Bjørn sig ved sin Fredsommeligehed, idet han tilbragte sin Tid med Handelsdrivt fra Tønsberg, Norges ældste Kjøobstad, hvorfor han ogsaa fik Navnet «Farmand.» Harald døde 80 Aar gammel paa sin Gaard Augvaldsnæs paa Karmøen ved Stavanger, efterat han 3 Aar tilforn havde overladt Overkongedømmet til Sønnen Erik, fom dertil var udseet fra Fødselen af. Erik Blodøxes Karakteer betegnes ved dette stygge Tilnavn. Ellers var han en anseet Kriger af et anseeligt og smukt Udvortes. Efterat han og hans onde Dronning Gunhild havde ført et Blodregimente et Aar efter Faderens Død, blev han og hans Familie fordreven til England, hvor ban skal være død som Jarl og Kristen. Folket kaarede der: paa hans yngste Halvbroder Hakon Adelstensfostre, saa kaldet fordi han var opfosiret hos Kong Adelsteen i England. Ellers fik han Tilnavnet «den Gode,» thi han gjengav Folket Grundfriheden og Odelsretten, hvilket det ogsaa betingede sig, og regjerede Norge i 19 Fredsaar saa godt, at JIæmtland og Helsingel and frivil ligt gave sig under Norge. Sigurd Hladejarl, der paa Øretbinget havde overtalt Folket til at kaare Hakon, var Kongens trofaste Raadgiver og Støtte, og Lagmand Thorleif bidrog til at istandbringe Gulathings- og Frostethingslovene, af hvilke den

Udtog af Norges Historie : Til Brug i Borger- og Almueskoler (1836) s. 16 skann 18

Siter