Udtog af Norges Historie : Til Brug i Borger- og Almueskoler (1836), s. 11 (skann 13)

11 ligst af dets Beliggenhed som det nordligste af de Lande, Gotherne befatte (d. e. Norveg). Det er ogsaa bedre at antage, at disse Høvdinger vare af gothisk Æt, nemlig fra Stammer, der fra tidligere Folkevandringer vare blevne gjensiddende paa den østre Side af Østersjøen, hvorfra Norr og Gorr siges komne. Disse stode altsaa i Spidsen for en si sildigere Folkevandring, som ingen videre Følge havde, end at give Landets Smaariger en ny Herskerfamilie. Som nedstammende fra denne næv⸗ ner Historien Halfdan den Gamle, Konge over Ringerige og flere Fylker eller Provindser paa Øsilandet. Ynglingaæten i Norge. 5 Sverig havde Ynglingaæten af Asablod blomfiret i Aarhundreder indtil den fra Værmeland af, ved Slægtskab med Smaakonger øst i Landet af Halfdan den Gamles Æt, udbredte sig som Herskerstamme i Norge. Af den er Halfdan hin Svarte, som fra 840 – 863 styrede den bedste Deel af Østlandet, samt Sogn og Værmeland, bleven meest bekjendt. Hans Retviished har dertil gjort ham mere fortjent end hans Magt. Af Frygt for denne Egenskab holdt derfor Kongens egen Mærkesmand eller Fahnbærer, Hærjulf, for et Drabs Skyld, det for bedst at drage af Landet, hvorved da Hærjedalen bebyggedes ligesom Jæmtland

Udtog af Norges Historie : Til Brug i Borger- og Almueskoler (1836) s. 11 skann 13

Siter