Norges historie for folkeskolen (1895), s. 53 (skann 55)

Kristian 4. Fredrik 3. 53 Ved dette blev mange ihjelslagne, og somme blev i Laugen. De øvrige blev enten nedhugne eller fangede. En af kapteinerne, Georg Sinclair, blev skudt af en lensmand, som havde ladt børsen sin med en sølvknap, da han mente, blykugler ikke kunde bide paa ham. Ved fredsslutningen gav Gustav Adolf op kravet paa Finmarken og betalte en million rigsdaler for at faa igjen Kalmar. Kristian opretted siden en norsk hær. De frie norske bønder blev nu dygtige til at verge sit fædreland som i gamle dage. Paa samme tid, som det gik fremad med nordmændene, gik det tilbage med danskerne. Adelen aatte halvparten af Danmark, men betalte ikke skat. Bønderne var saa nedtrykte i armod, at de dugde lidet til at verge landet. Mandskabet til flaaden blev for det meste tat fra Norge. Kongen havde liden indtægt af Danmark. For at faa penge forhøied han Øresundstolden ; men derved fik han mange fiender. Trediveaarskrigen blev ført i Tyskland, fordi den katolske keiser vilde tvinge lutheranerne til at vende tilbage til den katolske kirke. Kristian vilde hjælpe sine trosbrødre; men det gik ham galt. Hele Jylland blev tat af fienderne, og Kristian maatte slutte fred og love, at han ikke mere skulde blande sig i striden. Men saa for Gustav Adolf til Tyskland med en svensk hær for at hjælpe lutheranerne. Han vandt det ene slaget efter det andre, indtil han faldtt Men svenskerne holdt ligevel paa med krigen og vandt seier paa seier, saa Sverige blev en stormagt. Kristian blev nu ræd denne mægtige granden og tog til at tinge med fienderne. Men da vendte svenskerne sig mod Danmark. Hollænderne hjalp dem for at slippe Øresundstolden. Kristian kunde ikke staa sig mod disse fiender, og den mægtige adel gjorde intet for at verge Danmark. Den vilde, kongen skulde slutte fred og afstaa noget af Norge, skjønt nordmændene verged sit land godt under statholderen Hanibal Sehested (Hanibalsfeiden) og endog gjorde indfald i Sverige. Freden blev sluttet paa Brømsebro. Sverige fik de norske landskaber Jemtland og Herjedalen og den danske o Gotland. Dette gik Kristian nær til hjerte. Tre aar efter døde han. ! Fredrik 3 (1648– 70) mente, det var paa rette tid at vinde de tabte landskaber tilbage, da den svenske konge Karl Gustav havde ufred med Polen og var i en farlig stilling. Han begyndte derfor krig med Sverige. l denne tog nord-

Norges historie for folkeskolen (1895) s. 53 skann 55

Siter